Franske fristelser og brasilianske ben: fra dansk raceantropologis fødsel og død

Frem til Anden Verdenskrig var antropologien - læren om mennesket - først og fremmest var studiet af menneskets biologi og handlede om at klassificere menneskeheden i biologiske og ofte intellektuelt forskellige racer. Artiklen handler om lægen Søren Hansens forsøg på at gøre antropologien til en særskilt videnskabelig disciplin i Danmark. Under et ophold i Paris 1886-1887 skabte han sig et netværk af indflydelsesrige antropologer, som anerkendte hans forskningsresultater. I Danmark var interessen for hans viden mere sporadisk, kritisk og præget af forholdet til indflydelsesrige videnskabsfolk som Japetus Steenstrup og Wilhelm Johannsen. Trods vanskelighederne lykkedes det Søren Hansen at skabe et frugtbart miljø for antropologi i Danmark indtil Holocaust og UNESCOs kampagne mod racisme medførte et skift i menneskesynet, som gjorde antropologien til et studium af kulturer og inddeling af menneskeheden i etniske grupper.