Grænsekrydsende ledelse: Byg bro til samarbejde og innovation

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Denne artikel sætter fokus på grænsekrydsning som ressource for samarbejde og innovation. Med afsæt i en case fra det danske sundhedsvæsen, hvor der etableres et grænsekrydsende innovationsfællesskab, kigger vi på muligheder og barrierer for grænsekrydsninger, og vi peger på grænsekrydsende ledelse som nøglen til at gøre grænser til udviklingsforkant for innovation. Vores hovedbudskab er, at grænser er tvetydige og åbne for fortolkning. Det er aldrig på forhånd givet, om en grænse separerer og adskiller eller bygger bro for samarbejde og innovation, og ledere bør derfor i allerhøjeste grad interessere sig for, hvordan de tænker, taler og handler på grænser. Ledere er, qua deres organisatoriske position, i særlig grad ansvarlige for at etablere grænsepraktikker, hvor grænser bliver til ’broer’ og ikke ’barrierer’ for samarbejde og innovation. Lykkes det ikke at gøre grænser til udviklingsforkant for innovation, bør ledere derfor kigge kritisk på deres egen ledelsespraksis, for denne er med stor sandsynlighed med til at fastholde status quo.
OriginalsprogDansk
TidsskriftLedelseidag.dk
Vol/bind4
StatusUdgivet - 1 apr. 2013

Emneord

  • grænsekrydsende ledelse
  • boundary crossing
  • leadership
  • Innovation

Citationsformater