Grøn omstilling i 49 virksomheder i Kerteminde Kommune i 2021

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportFormidling

45 Downloads (Pure)

Abstract

Bæredygtighed og digitalisering er to trends, der har fået megen medvind og opmærksomhed under Corona-krisen. Faktisk er det disse to trends, der har rykket sig mest hos både virksomheder og forbrugere de seneste 1-2 år.
Der udgives en konstant strøm af rapporter og analyser, der viser, hvor centralt det er, at både virksomheder og forbrugere tager aktivt stilling til og handler på en nødvendig bæredygtig fremtid. I den sammenhæng kan blandt andet digitalisering spille en markant rolle. Eksempelvis gennem datadrevet styring af forbrug – mest el, vand og varme, men bestemt også andre dele for eksempel affaldsnedbringning og affaldshåndtering.
Aalborg Universitet har gennem en ansøgning til Landdistriktspuljen fået midler til udvikling af en ny metode til at analysere virksomheders grønne omstilling. Den grønne omstilling er et andet og mere konkret udtryk for bæredygtighed, der kan opfattes som lidt uhåndgribeligt for mange. Grøn omstilling er den danske oversættelse af bæredygtighed og betyder kort sagt, at der arbejdes med at mindske en virksomheds aftryk på miljø og klima – oftest udtrykt gennem mindskelse af CO2-aftrykket.
ETKerteminde har ønsket at bruge den nye model fra Aalborg Universitet til at måle virksomhedernes nuværende niveau med grøn omstilling. På den måde kan ETKerteminde sætte ind med en række indsatser, der kan forbedre det samlede arbejde i kommunen på den ene side og på den anden side forbedre den enkelte virksomheds arbejde med grøn omstilling.
OriginalsprogDansk
Antal sider27
Rekvirerende organisationETKerteminde
StatusUdgivet - 2021

Emneord

  • Grøn omstilling
  • Bæredygtighed
  • Kerteminde Kommune
  • Net Green Score
  • Blandet erhverv

Citationsformater