Abstract
Grønlandsk identitet er tæt knyttet til det grønlandske sprog. Men samtidig har sprogpolitikken siden den formelle afslutning på kolonitiden givet anledning til både kontroverser og splittelse i den grønlandske offentlige debat. I den forbindelse har det danske sprog på den ene side været udpeget som en trussel mod det grønlandske. På den anden side har dansk sprog været italesat som et nærmest uomgængeligt redskab for udviklingen og moderniseringen af Grønland. Men hvori består truslen helt præcist? Og hvad er det for perspektiver, dansk sprog åbner? En nærlæsning af sprogdebatten under hjemmestyret viser, at kontroverserne om sproget afspejler uenigheder dels om den grønlandske nations karakter (etnisk eller medborgerlig?), dels om hvordan elementer af tradition og modernisering skal prioriteres i realiseringen af det grønlandske nationale projekt. Men samtidig aftegnes en række enigheder om uomgængelige elementer i et fremtidigt selvstændigt, demokratisk velfærds-Grønland. De intensiverede diskussioner under selvstyret om et skift til engelsk som første fremmedsprog udgør et forsøg på at undslippe de dilemmaer, som udspringer af det dobbelte forhold til dansk sprog. Kapitlets analyse behandler sprogdebatten, som den udspillede sig i Inatsisartut og de grønlandske aviser i 2002 og 2016.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Grønlændernes syn på Danmark : Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver |
| Redaktører | Ole Høiris , Ole Marquardt, Gitte Adler Reimer |
| Antal sider | 31 |
| Vol/bind | 1 |
| Udgivelsessted | Aarhus |
| Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
| Publikationsdato | 2019 |
| Udgave | 1 |
| Sider | 481-512 |
| ISBN (Trykt) | 978 87 7184 562 4 |
| Status | Udgivet - 2019 |