Håndtering af metaboliske bivirkninger af antipsykotika

Skizofreni er en almindeligt forekommende og invaliderende sindslidelse, som rammer omkring 1% af befolkningen og udgør en enorm sygdomsbyrde for den enkelte og samfundet [1]. Antipsykotika er hjørnestenen i behandlingen, men er samtidig associeret med en betydelig vægtøgning og en række andre metaboliske bivirkninger [2, 3]. Dette er særdeles uhensigtsmæssigt for patienter med skizofreni, idet prævalensen af overvægt, type 2-diabetes og hyperkolesterolæmi er 3-5 gange højere hos denne patientgruppe end i baggrundsbefolkningen [4]. Endvidere er den forventede levealder for patienter med skizofreni 15-25 år kortere end for baggrundsbefolkningen, hvilket hovedsageligt skyldes somatiske lidelser, herunder hjerte-kar-sygdom [5]. Selvom langtidsbehandling med antipsykotika er associeret med reduceret morbiditet og mortalitet [6], bør bivirkningsprofilen for det enkelte antipsykotikum spille en rolle for præparatvalg [3]. Formålet med denne artikel er at belyse de betydelige forskelle, der er imellem de tilgængelige præparater, og beskrive baggrunden for metaboliske bivirkninger af antipsykotika. Således kan artiklen være en støtte for klinikeren med hensyn til et præparatvalg, der medregner risikoen for metaboliske bivirkninger. Derudover vil der i artiklen komme praktiske forslag til håndtering af metaboliske bivirkninger af antipsykotika i klinikken.