Hjemløse og hjemlighed: Fortællinger om arkitektur og mennesker

Denne ph.d.-afhandling handler om hjemløse og deres boliger. Den handler om hverdagslivet, og hvordan de fysiske rammer på forskellige måder understøtter eller begrænser beboernes daglige aktiviteter, deres boligbehov og deres ideer om hvad der er hjem. Her giver afhandlingen konkrete forslag til elementer i fremtidens boligpolitik på området.
Afhandlingen handler også om arkitekters tilgang til kvalitativ forskning. Om hvordan man kan sammenkoble arkitektoniske og antropologiske metoder i undersøgelser af sammenhænge mellem de fysiske rammer og såvel det personlige som det sociale liv, der leves i dem. Den handler om, hvordan man kan eksperimentere med collager som forskningsmetode -som et værktøj, der kan bruges både i analyser, i kommunikation med informanter og til formidling af viden.
Og så handler den om, hvordan teorier om de følelsesmæssige aspekter af begrebet hjem kan kombineres med både teorier om de fysiske rammers egenskaber (affordances) og teorier om hvordan vi relaterer os til teknologier (post-fænomenologi).
Det hele handler om relationer mellem arkitektur og mennesker. Det handler om som arkitekt at forstå, at arkitekturen har sociale konsekvenser og som sociolog at medtænke de forhold, arkitekturen betinger for de sociale fællesskaber.