Hun er en af de mest myteomspundne skikkelser i moderne lyrik. Nu får vi et fascinerende indblik i hendes liv: Bente Clod belyser den indre sammenhæng i og giver en dyb forståelse for Emily Dickinsons liv og værk i en stilistisk elegant, smuk og dybt empatisk biografisk roman

Emily Dickinson er navnet på en af den mest fascinerende og myteomspundne skikkelser i moderne lyrik. I sit korte og på det ydre plan begivenhedsløse liv fra 1830 til 1886 bevægede hun sig stort set ikke uden for den lille puritanske flække i Massachusetts, hvor hun var født, flyttede ikke hjemmefra og fik i sin livstid kun publiceret en håndfuld digte i et par tidsskrifter.

Man forstod ikke hendes tekster, og tidens mandlige redaktører ignorerede hende eller bad hende ”vente med at publicere”. Først i 1920’erne opdager modernistiske digtere og kritikere i USA og Europa, at Dickinsons digtning er et kvantespring i lyrikkens historie på linje med Whitman og Baudelaire, og man flokkes om at publicere og kanonisere Dickinsons over 2000 efterladte digte.

En sådan historie om et miskendt geni, der først opdages og anerkendes efter sin død, er der naturligvis mange af. Der er tilsvarende skrevet en hel del biografier om kvindelige forfattere, der ikke har fået den interesse og hæder, de burde, på grund af en æstetisk konservativ og mandschauvinistisk kultur. En ting er imidlertid at fortælle om et forfatterskab og et liv, som omfatter interessante handlinger, en anden ting er at skrive en jegfortælling, der belyser den indre sammenhæng i og giver en dyb forståelse for en forfatters liv og værk. Dette har vi med Bente Clods ”Emily Dickinson. Skrift og drift” fået et af de bedste eksempler på, som jeg har læst.