Hvad virker i indsatsen for unge uden uddannelse og arbejde?

På trods af årtiers indsats og forskning har andelen af unge, der ikke opnår en ungdomsuddannelse, længe ligget stabilt omkring 10 – 16 pct. af en ungdomsårgang, når dette gøres op 10 år efter grundskolens 9. klasse. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt vores forståelse af de faktorer og elementer, der indgår i unges overgange til uddannelse er fyldestgørende, eller om vores blik grundlæggende må ændres? Med udgangspunkt i resultaterne fra evalueringen af en række forsøg med ’Brobygning til uddannelse’ for ledige unge under 30 år (Görlich et al., 2016) vil vi undersøge og diskutere, hvad der virker i forhold til, at disse unge øger chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. I arbejdet med analyserne i evalueringen blev det tydeligt, at vores antagelser omkring de faktorer, der indgår i unges overgange til uddannelse, måtte revurderes. Vi var således nødt til at modificere vores forståelse af, hvad ’der virker’. Det handler denne artikel om. Vi vil indledningsvis diskutere forskellige forskningsmæssige perspektiver på de tiltag, løsninger og problematikker, der tegner sig omkring de unge under 30 år, som er uden uddannelse og arbejde. Efterfølgende vil vi beskrive de analytiske resultater, der fremkom i vores evaluering af ’Brobygning til uddannelse’, og hvordan arbejdet med disse tvang os til at anlægge et andet tolkningsmæssigt perspektiv. Overordnet vil vi pege på nødvendigheden af en perspektivændring væk fra en fokusering på, hvilke faktorer der virker, til hvilke processer der virker for at hjælpe unge i uddannelse.