Hygrothermal performance of internal insulation in historic buildings

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

2 Downloads (Pure)

Abstrakt

Globale klimaændringer er tydelige for de fleste, og derfor er udvikling inden for vedvarende energikilder samt reduktion af energiforbrug afgørende. Da bygningsmassen i Europa udgør 40 % af det samlede energiforbrug, er det nødvendigt at finde muligheder for at reducere dette - ikke kun ved opførelse af moderne og energieffektive bygninger, men også ved energirenovering af eksisterende bygninger. I disse er der et stort potentiale for energibesparelser, f.eks. ved lavenergi vinduer, HVAC optimering og efterisolering af klimaskærmen. I Danmark består 35 % af byggemassen af historiske bygninger, hvoraf mange facader er bevaringsværdige. Derfor er indvendig efterisolering den eneste mulighed for at reducere varmetabet gennem facaderne.

Anvendelsen af indvendig isolering genererer dog muligheden for andre problemer, da den eksisterende væg bliver koldere og fugtigere, og risikoen for kondens og fugtophobning stiger. De forhøjede fugtforhold medfører nye risici, fx risikoen for skimmelvækst, råd i træ og frostskader. Derfor skal fugtsikre og robuste løsninger til indvendig isolering af fuldmuret murværk findes. Dynamiske simuleringer er nyttige værktøjer i forbindelse med indvendig isolering, da disse kan være med til at forudsige fremtidige hygrotermiske forhold. Modelleringsresultaterne er imidlertid stærkt afhængige af det givne input. Denne afhandling diskuterer derfor rollen og relevansen af de forskellige input, samt andre betingelser, der bidrager til ugunstige fugtforhold.

Formålet med denne afhandling var at undersøge vigtige parametre med hensyn til forudsigelse af de hygrotermiske forhold i indvendigt isoleret historisk murværk med både eksperimentelle og numeriske undersøgelser. Især blev effekten af slagregn, mulighederne med hydrofobering og indflydelse af materialeparametre undersøgt. Gennem casestudier af indvendigt isolerede vægge blev resultaterne af to forskellige indvendige isolationssystemer evalueret. Ved hjælp af validerede hygrotermiske simuleringsmodeller og implementering af forudsagt fremtidigt klima, blev fremskrivninger af de hygrotermiske forhold beregnet og risikoen vurderet. I en laboratorie undersøgelse med relativt ekstreme klimaforhold blev der registreret en tydelig, men forsinket sammenhæng mellem slagregn og forhøjet relativ luftfugtighed bag isoleringen. Derimod gav in situ målinger af slagregn på indvendigt isolerede casestudier ikke konkrete resultater af effekten på fugtforholdene bag isoleringen. Effekten af slagregn var dog tydelig ved dynamiske simuleringer. Af denne grund blev hydrofobering indført som en mulig foranstaltning for at forhindre vandindtrængning og forhøjet relativ luftfugtighed bag isoleringen i forbindelse med slagregn. Effekten af hydrofobering, blev undersøgt i forhold til vandoptagelse, tørring og dampdiffusion. Der blev fundet, at hydrofobering generelt havde en større effekt i mursten sammenlignet med kalkmørtel. Hygrotermiske simuleringer understøttede disse resultater, og viste at tegltypen var afgørende for resultaterne. Gennem dynamiske simuleringer blev det også konstateret, at enkelte materialeparametre, især vandoptagelseskoefficienten, havde en betydelig indflydelse på murværks hygrotermiske ydeevne. Korrelationer mellem materialeparametre blev præsenteret grafisk, men lineær og logaritmisk regression gav imidlertid ikke tilstrækkelige modeller til disse sammenhænge.
OriginalsprogEngelsk
Udgivelses stedKgs. Lyngby
ForlagTechnical University of Denmark, Department of Civil Engineering
Antal sider172
ISBN (Trykt)9788778774965
StatusUdgivet - 2019
Udgivet eksterntJa
NavnBYGDTU Report
Vol/bind399
ISSN1601-2917

    Fingerprint

Citationsformater

Hansen, T. K. (2019). Hygrothermal performance of internal insulation in historic buildings. Technical University of Denmark, Department of Civil Engineering. BYGDTU Report, Bind. 399