Ibrugtagning af ikt i universitetsuddannelse

Afhandlingens formål er at analysere ibrugtagning af ikt i universitetsuddannelser, hvor ibrugtagning kort defineres som udviklingen fra en praksis til en ny praksis med ikt. Omdrejningspunktet er nærmere bestemt spørgsmålene om, hvordan ibrugtagning kan karakteriseres teoretisk og empirisk, og hvordan ibrugtagningens kontekst påvirker ibrugtagningen. Afhandlingen viser indledningsvist, hvordan en række forskellige forskningsfelter kan bidrage til belysning af ibrugtagning af ikt i universitetsuddannelse. De fire felter, der diskuteres er: Systemudvikling, organisatorisk læring, diffusion af innovationer samt ikt i læring og uddannelse. Ingen af de fire felter udtaler sig specifikt om ibrugtagning, men de berører alligevel forhold, der fremstår som nært knyttede til ibrugtagning. Den empiriske karakteristik at ibrugtagning af ikt i universitetsuddannelser er baseret på et udviklings- og ibrugtagningsprojekt på Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet. Dette projekt studeres gennem fire iterationer, og virksomhedsteorien bruges til at belyse ibrugtagningens kompleksivitet og komplekse samspil med konteksten. Der er to primære produkter af analysen: Karakteristikken af ibrugtagningens kompleksitet. Analysen viser, hvordan man meningsfuldt og produktivt kan betragte ibrugtagning af ikt, som et selvstændigt problemområde. Ved at lancere ibrugtagning som et selvstændigt problemområde tilbydes en platform for fremtidig forskning, der kan arbejde videre med forståelse af ibrugtagning. Der skabes desuden et mere præcist grundlag for arbejdet med fremover at udvikle metoder og teknikker til støtte af ibrugtagning af ikt i organisationer.Karakteristikken af ibrugtagningens komplekse samspil med andre processer i den ibrugtagende organisation. Selvom ibrugtagning meningsfuldt kan opfattes som et selvstændigt problem, så påvirker konteksten ibrugtagningen. Denne afhandling udpeger udvikling af ikt og undervisning/studie, som de vigtigste dele af konteksten og viser, hvordan de påvirker ibrugtagningen. På baggrund af den teoretiske og empiriske karakteristik af ibrugtagningen udvikles et værktøj til støtte af fremtidige udviklings- og ibrugtagningsprojekter. Værktøjet består i en ibrugtagningstjekliste med 11 konkrete handlingsanvisninger, der således er teoretisk og empirisk funderede.