Abstract
Dette notat udgør en konsekvensvurdering af at tilføje et CCS anlæg med CO2-lager i undergrunden til IDA's Klimaplan 2050. Analyserne peger på, at et sådant anlæg ikke er en hensigtsmæssig måde at reducere CO2-udslippet på. Der vil være andre alternativer, som koster mindre og passer bedre ind i realiseringen af de langsigtede målsætninger om miljø, forsyningssikkerhed og grøn vækst.
Årsagen er, at CCS anlæg er forbundet med meget store anlægsomkostninger med lange levetider. Derfor kræves det (selvom der regnes med en lav realrente på 3%), at et CCS anlæg placeres ved et stort kraft/varme værk med en meget høj benyttelse, for at der tilnærmelsesvis kan skabes økonomi i projektet. Omvendt går IDA's Klimaplan 2050 ud på at reducere de centrale kraft/varme-værkers benyttelse gennem efterisolering af boligerne, el-besparelser, inddragelse af vindkraft, geotermi og solvarme m.m.m. Der eksisterer derfor ikke kraft/varme-værker i IDA klimaplanen, der tilnærmelsesvis har den benyttelse som forrentningen af et CCS anlæg fordrer.
Analyserne omfatter også en vurdering af konsekvenserne af at lade et kraft- og kraft/varmeanlæg køre med en benyttelse på 8.000 timer/år aht. CCS anlægget. Analyserne viser dog, at dette har en række negative afledede konsekvenser ift. til det samlede systems effektivitet og evne til at handle el på Nordpool. Heller ikke i denne situation er der såedes økonomi i et CCS anlæg. Dette skal sammenholdes med, at der jf. de øvrige analyser i Klimaplanen findes andre alternativer med lavere omkostninger, som passer bedre ind i den samlede strategi og målsætninger. På langt sigt i 2050, hvor IDA klimaplanen er overgået til 100% VE vil et CCS anlæg principielt kunne lave ”sink”, dvs. en negativ CO2-reduktion, selvom dette vil have store omkostninger. Man skal dog være opmærksom på, at dette vil øge presset på de i forvejen begrænsede biomasse-ressourcer. Desuden vil det i denne situation skulle overvejes om kulstoffet fra afbrænding af biomasse med fordel vil skulle anvendes ved produktion af f.eks. metanol eller andre lignede brændsler.
Årsagen er, at CCS anlæg er forbundet med meget store anlægsomkostninger med lange levetider. Derfor kræves det (selvom der regnes med en lav realrente på 3%), at et CCS anlæg placeres ved et stort kraft/varme værk med en meget høj benyttelse, for at der tilnærmelsesvis kan skabes økonomi i projektet. Omvendt går IDA's Klimaplan 2050 ud på at reducere de centrale kraft/varme-værkers benyttelse gennem efterisolering af boligerne, el-besparelser, inddragelse af vindkraft, geotermi og solvarme m.m.m. Der eksisterer derfor ikke kraft/varme-værker i IDA klimaplanen, der tilnærmelsesvis har den benyttelse som forrentningen af et CCS anlæg fordrer.
Analyserne omfatter også en vurdering af konsekvenserne af at lade et kraft- og kraft/varmeanlæg køre med en benyttelse på 8.000 timer/år aht. CCS anlægget. Analyserne viser dog, at dette har en række negative afledede konsekvenser ift. til det samlede systems effektivitet og evne til at handle el på Nordpool. Heller ikke i denne situation er der såedes økonomi i et CCS anlæg. Dette skal sammenholdes med, at der jf. de øvrige analyser i Klimaplanen findes andre alternativer med lavere omkostninger, som passer bedre ind i den samlede strategi og målsætninger. På langt sigt i 2050, hvor IDA klimaplanen er overgået til 100% VE vil et CCS anlæg principielt kunne lave ”sink”, dvs. en negativ CO2-reduktion, selvom dette vil have store omkostninger. Man skal dog være opmærksom på, at dette vil øge presset på de i forvejen begrænsede biomasse-ressourcer. Desuden vil det i denne situation skulle overvejes om kulstoffet fra afbrænding af biomasse med fordel vil skulle anvendes ved produktion af f.eks. metanol eller andre lignede brændsler.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Forlag | Ingeniørforeningen i Danmark, IDA |
|---|---|
| Antal sider | 12 |
| Status | Udgivet - 2009 |