Abstrakt
Med afsæt i et følelsessociologisk perspektiv undersøges det, hvilke konsekvenser tayloriseringen af den danske hjemmepleje har for de følelser, som hjemmeplejere oplever i mødet med de ældre borgere. Artiklen peger på, at hjemme plejere er følelsesmæssigt belastede af ikke at kunne udføre en omsorg, der står mål med deres empati for de ældre. I dette lys kritiseres Christina Maslachs opfattelse af depersonalisering for at mangle blik for, at oplevelsen af følelsesmæssig belastning, snarere end at af spejle en svækket empati, er produkt af et empatisk omsorgsideal,der ikke lader sig realisere. I stedet for følelsesmæssig belastning foreslår vi at tale om eksistentiel
frustration over ikke at kunne handle i overensstemmelse med empatien for de ældre. Der peges afslutningsvis på, at den eksistentielle frustration udmønter sig i en stribe mestringsstrategier, hvor plejerne kæmper for at realisere den empatiske pleje på trods af tayloriseringen.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Tidsskrift for Arbejdsliv |
Vol/bind | 10 |
Udgave nummer | 1 |
Sider (fra-til) | 56-71 |
Antal sider | 16 |
ISSN | 1399-1442 |
Status | Udgivet - mar. 2008 |
Emneord
- hjemmepleje
- empati
- omsorg
- taylorisering
- følelsessociologi
- arbejdsliv