Ind og ud af slaverierne: Den dansk-norske stats straffearbejdere i tidligt moderne tid

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

31 Downloads (Pure)

Resumé

I tidligt moderne Danmark-Norge blev mandlige forbrydere ofte dømt til hårdt arbejde i institutioner kendt som slaverier. Arbejdet kom både hæren og flåden til gode. De største af denne type institutioner var Trunken (1620-1741), der var placeret på Københavns flådeværft, og Stokhuset (1741-1860), der lå i det nordlige København. Om natten var fangerne spærret inde i disse fængsler. Om dagen arbejdede de i større slæng på havnen eller rundtomkring i byen. Arbejdets primære funktion var opbyggelse og vedligeholdelse af statens militære infrastruktur, såsom skibe og fæstningsværker. Denne artikel bruger fængslernes fangeprotokoller i perioden 1690-1790 (4.300 fanger i alt) til at identificere de mange forskellige veje, som ledte mænd ind og ud af dette strafarbejde. Med inspiration fra Marcel van der Lindens arbejder med tvangsarbejdets globalhistorie bliver livet som straffefange undersøgt som tre momenter: indgang, selve udnyttelsen af arbejdskraften og udgang. Hvert af disse momenter kunne tage mange forskellige former. I mange tilfælde kunne straffefangens liv endda forme loops, hvor udgangen af én form for tvangsarbejde blot var begyndelsen på en anden. To individuelle livshistorier udforskes i artiklen for at vise den kompleksitet, dette i praksis kunne medføre.
OriginalsprogDansk
TidsskriftArbeiderhistorie
Vol/bind22
Udgave nummer1
Sider (fra-til)11-31
Antal sider21
ISSN0801-7778
DOI
StatusUdgivet - 2018

Fingerprint

slavery
labor
correctional institution
hard labor
navy
Denmark
Norway
military
Laborers
Slavery
Labor
Military
infrastructure
Convicts
history
Prison

Emneord

  • Forced labour
  • Global labour history
  • Military state
  • Prison

Citer dette

@article{530ed218dd134927a0f5776d010a3675,
title = "Ind og ud af slaverierne: Den dansk-norske stats straffearbejdere i tidligt moderne tid",
abstract = "I tidligt moderne Danmark-Norge blev mandlige forbrydere ofte d{\o}mt til h{\aa}rdt arbejde i institutioner kendt som slaverier. Arbejdet kom b{\aa}de h{\ae}ren og fl{\aa}den til gode. De st{\o}rste af denne type institutioner var Trunken (1620-1741), der var placeret p{\aa} K{\o}benhavns fl{\aa}dev{\ae}rft, og Stokhuset (1741-1860), der l{\aa} i det nordlige K{\o}benhavn. Om natten var fangerne sp{\ae}rret inde i disse f{\ae}ngsler. Om dagen arbejdede de i st{\o}rre sl{\ae}ng p{\aa} havnen eller rundtomkring i byen. Arbejdets prim{\ae}re funktion var opbyggelse og vedligeholdelse af statens milit{\ae}re infrastruktur, s{\aa}som skibe og f{\ae}stningsv{\ae}rker. Denne artikel bruger f{\ae}ngslernes fangeprotokoller i perioden 1690-1790 (4.300 fanger i alt) til at identificere de mange forskellige veje, som ledte m{\ae}nd ind og ud af dette strafarbejde. Med inspiration fra Marcel van der Lindens arbejder med tvangsarbejdets globalhistorie bliver livet som straffefange unders{\o}gt som tre momenter: indgang, selve udnyttelsen af arbejdskraften og udgang. Hvert af disse momenter kunne tage mange forskellige former. I mange tilf{\ae}lde kunne straffefangens liv endda forme loops, hvor udgangen af {\'e}n form for tvangsarbejde blot var begyndelsen p{\aa} en anden. To individuelle livshistorier udforskes i artiklen for at vise den kompleksitet, dette i praksis kunne medf{\o}re.",
keywords = "Forced labour, Global labour history, Military state, Prison",
author = "Heinsen, {Johan Lund}",
year = "2018",
doi = "10.18261/issn.2387-5879-2018-01-02",
language = "Dansk",
volume = "22",
pages = "11--31",
journal = "Arbeiderhistorie",
issn = "0801-7778",
publisher = "Forlaget Aktuell AS",
number = "1",

}

Ind og ud af slaverierne : Den dansk-norske stats straffearbejdere i tidligt moderne tid. / Heinsen, Johan Lund.

I: Arbeiderhistorie, Bind 22, Nr. 1, 2018, s. 11-31.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Ind og ud af slaverierne

T2 - Den dansk-norske stats straffearbejdere i tidligt moderne tid

AU - Heinsen, Johan Lund

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - I tidligt moderne Danmark-Norge blev mandlige forbrydere ofte dømt til hårdt arbejde i institutioner kendt som slaverier. Arbejdet kom både hæren og flåden til gode. De største af denne type institutioner var Trunken (1620-1741), der var placeret på Københavns flådeværft, og Stokhuset (1741-1860), der lå i det nordlige København. Om natten var fangerne spærret inde i disse fængsler. Om dagen arbejdede de i større slæng på havnen eller rundtomkring i byen. Arbejdets primære funktion var opbyggelse og vedligeholdelse af statens militære infrastruktur, såsom skibe og fæstningsværker. Denne artikel bruger fængslernes fangeprotokoller i perioden 1690-1790 (4.300 fanger i alt) til at identificere de mange forskellige veje, som ledte mænd ind og ud af dette strafarbejde. Med inspiration fra Marcel van der Lindens arbejder med tvangsarbejdets globalhistorie bliver livet som straffefange undersøgt som tre momenter: indgang, selve udnyttelsen af arbejdskraften og udgang. Hvert af disse momenter kunne tage mange forskellige former. I mange tilfælde kunne straffefangens liv endda forme loops, hvor udgangen af én form for tvangsarbejde blot var begyndelsen på en anden. To individuelle livshistorier udforskes i artiklen for at vise den kompleksitet, dette i praksis kunne medføre.

AB - I tidligt moderne Danmark-Norge blev mandlige forbrydere ofte dømt til hårdt arbejde i institutioner kendt som slaverier. Arbejdet kom både hæren og flåden til gode. De største af denne type institutioner var Trunken (1620-1741), der var placeret på Københavns flådeværft, og Stokhuset (1741-1860), der lå i det nordlige København. Om natten var fangerne spærret inde i disse fængsler. Om dagen arbejdede de i større slæng på havnen eller rundtomkring i byen. Arbejdets primære funktion var opbyggelse og vedligeholdelse af statens militære infrastruktur, såsom skibe og fæstningsværker. Denne artikel bruger fængslernes fangeprotokoller i perioden 1690-1790 (4.300 fanger i alt) til at identificere de mange forskellige veje, som ledte mænd ind og ud af dette strafarbejde. Med inspiration fra Marcel van der Lindens arbejder med tvangsarbejdets globalhistorie bliver livet som straffefange undersøgt som tre momenter: indgang, selve udnyttelsen af arbejdskraften og udgang. Hvert af disse momenter kunne tage mange forskellige former. I mange tilfælde kunne straffefangens liv endda forme loops, hvor udgangen af én form for tvangsarbejde blot var begyndelsen på en anden. To individuelle livshistorier udforskes i artiklen for at vise den kompleksitet, dette i praksis kunne medføre.

KW - Forced labour

KW - Global labour history

KW - Military state

KW - Prison

UR - http://www.scopus.com/inward/record.url?scp=85049199760&partnerID=8YFLogxK

U2 - 10.18261/issn.2387-5879-2018-01-02

DO - 10.18261/issn.2387-5879-2018-01-02

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 22

SP - 11

EP - 31

JO - Arbeiderhistorie

JF - Arbeiderhistorie

SN - 0801-7778

IS - 1

ER -