Indoor Airflow Patterns, Dispersion of Human Exhalation Flow and Risk of Airborne Cross-infection between People in a Room

Inés Olmedo

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

    Abstrakt

    Der har i de seneste år været en stigende interesse for at undersøge og forstå mekanismerne i krydsinfektion imellem folk, som opholder sig i det samme lokale. SARS-hændelsen (Severe Acute Respiratory Syndrome) som fandt sted i Asien i 2003 betød, at studier af luftbårne transmissionsruter for sygdomme blev et meget aktivt forskningsområde.

    Luftbåren krydsinfektion of sygdomme foregår ved transmission af patogene som virus eller bakterier imellem personer i indemiljøet. Når en person ånder, taler, nyser eller hoster, vil små biologisk forurenede partikler spredes i luften. Disse små partikler (droplet nuclei) følger luftstrømningsmønsteret i lokalet, og de kan danne høje koncentrationer i forskellige områder af indemiljøet. Dette kan betyde, at der kan opstå en høj eksponering for udåndet forurening og derfor en risiko for krydsinfektion af en påvirkelig person, som befinder sig i samme rum.

    Mange hændelser viser, at luftfordelingssystemerne spiller en væsentlig rolle i fordelingen af disse udåndede humane forureninger. Der er imidlertid mange parametre, som har indflydelse på risikoen for krydsinfektion imellem folk, som befinder sig tæt ved hinanden i et ventileret lokale, som for eksempel relativ position og afstand, forskel i højde, aktivitetsniveau, åndingsproces (åndingsfrekvens, udånding gennem mund eller gennem næse, hosten eller nysen) samt lufthastighed og turbulensniveau i mikromiljøet rundt om personer.

    Afhandlingen analyserer nogle af disse parametres indflydelse på risikoen for krydsinfektion imellem to personer i et lokale, idet man betragter en af personerne som en kilde til smitte. Den syge person udånder forurenet luft igennem munden. De forskellige luftfordelingsstrategiers indflydelse på det personlige mikromiljø, retningen af en persons udånding og fordelingen af den udåndede forurening er undersøgt.

    Der er udført adskillige forsøg for at undersøge risikoen for krydsinfektion i et fuldskala forsøgslokale, hvor to personer er simuleret ved hjælp af to termiske manikiner med åndingsfunktion. Forskellige ventilationsstrategier og forskellige afstande imellem manikinerne samt forskellige relative positioner giver en person (Target manikin) forskellig forureningspåvirkning. Resultaterne er diskuteret og analyseret i denne afhandling.
    OriginalsprogEngelsk
    UdgivelsesstedAalborg
    ForlagDepartment of Civil Engineering, Aalborg University
    Antal sider169
    StatusUdgivet - 2012
    NavnDCE Thesis
    Nummer33
    ISSN1901-7294

    Emneord

    • Indoor Airflow Patterns
    • Airborne Cross-Infections
    • Human Exhalation Flow

    Fingeraftryk Dyk ned i forskningsemnerne om 'Indoor Airflow Patterns, Dispersion of Human Exhalation Flow and Risk of Airborne Cross-infection between People in a Room'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

    Citationsformater