Ingeniørforeningens Energiplan 2030: baggrundsrapport

Fald i energiforbrug og CO2-emissioner
Den nuværende primære energiforsyning (brændselsforbrug samt produktion af el og varme fra vedvarende energi) på ca. 800 PJ i år 2004 forventes i referencen at stige til ca. 1.000 PJ i år 2030. Gennemføres IDA’s Energiplan 2030, vil energiforbruget i stedet falde til under 600 PJ og CO2-emissionen reduceres med ca. 60% i forhold til i dag og yderligere set i forhold til 1990.

En samfundsøkonomisk bedre løsning
Energiplanen tænkes gennemført over en periode frem til 2030 ved løbende at erstatte udtjente anlæg, når deres levetid udløber. Som udgangspunkt er omkostningerne ved gennemførelse af energiplanen således opgjort som ekstraomkostningerne ved at etablere bedre anlæg, end man ellers ville have etableret, i takt med, at gamle anlæg under alle omstændigheder skal udskiftes. Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering er foretaget ved at udregne de årlige omkostninger i år 2030 ved energiplanen sammenlignet med referencen. Omkostningsopgørelsen er fordelt på omkostninger til brændsel, drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt afskrivninger på anlæg. Ved afskrivninger på anlæg er der regnet med den enkelte investerings levetid, og der er anvendt en samfundsøkonomisk realrente på 3%. Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget med udgangspunkt i brændselspriser angivet i Energistyrelsens notat fra juni 2006, ”Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet” (Energistyrelsen, 2006a). Mht. brændselsprisernes størrelser er der anvendt tre olieprisniveauer: 68 $/tønde svarende til de nuværende 2006 brændselspriser, lave oliepriser på 40 $/tønde og høje oliepriser på 96 $/tønde. I analyserne er desuden regnet med en CO2-handelspris på henholdsvis 150 kr./ton og 300 kr./ton.

Analyserne viser, at IDA 2030 har lavere samfundsøkonomiske omkostninger end referencen under samtlige de nævnte oliepriser og CO2-priser. Desuden viser analysen, at energiplanen er langt mindre følsom over for udsving i olieprisen, end referencen er. Man opnår derfor både en billigere og samtidig en væsentligt mindre følsom situation. Imidlertid vil det næppe være sådan, at verden enten oplever konstant lave eller konstant høje oliepriser. Derimod må olieprisen forventes at svinge op og ned.

I rapporten er vist en sammenfattende økonomisk sammenligning baseret på en kombination af den nuværende oliepris i 40% af tiden og høje henholdsvis lave oliepriser i hver 30% af tiden. Der er regnet med en CO2-handelspris på 150 kr./ton. Det skal understreges, at denne pris ikke dækker alle de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO2-emissionen, såsom f.eks. risiko for oversvømmelser i lavtliggende områder og de problemer, dette medfører for befolkningerne. Indregnes disse omkostninger, vil det være til fordel for IDA’s Energiplan 2030.

Vurdering af el-handel på Nord Pool-markedet
Der er foretaget en omfattende analyse af energisystemet i IDA’s Energiplan 2030 og referenceenergisystemets evne til at tjene penge ved at handle på Nord Pool el-markedet. Analysen omfatter de tre nævnte olieprisniveauer og to CO2-priser i kombination med tre forskellige Nord Pool-markeder i henholdsvis normalår, tørår og vådår, hvad angår nedbør i de norske og svenske vandkraftsystemer. Analysen viser, at referencen og energiplanen kan tjene penge i alle de nævnte situationer. I nogle situationer primært ved at eksportere og i andre primært ved at importere strøm.

En sammenregning af netto-indtægterne ved handel med el er lavet med følgende sandsynligheder for de enkelte år:
Vådår, normalår og tørår optræder i forholdet 3:3:1
Lave, mellem og høje oliepriser optræder i forholdet 3:4:3
Lave og høje CO2-priser optræder i forholdet 1:1

Med disse sandsynligheder kan den gennemsnitlige handelsindtægt sammenregnes til 542 mio.kr./år for referencen og 585 mio.kr./år for energiplanen. Der ændres ikke væsentligt på billedet, hvis der byttes lidt rundt på sandsynlighederne. Der er ikke den store forskel på el-handelsindtægterne for de to energisystemer. Alt i alt er der tale om en difference, som er ubetydelig i sammenligning med forskellen på de samlede omkostninger, som løber op i flere mia.kr./år til fordel for IDA’s Energiplan 2030. I analyserne er der regnet med en begrænsning på transmissionskapaciteten på 2.500 MW. En følsomhedsanalyse viser, at en fordobling af transmissionskapaciteten til udlandet fra 2.500 MW til 5.000 MW kun giver anledning til marginale ekstraindtægter, hvilke slet ikke står mål med omkostningerne forbundet med en sådan kapacitetsudbygning.

Følsomhedsanalyser
Som det fremgår af det foregående, er eventuelle ændringer i evnen til handel med el ikke afgørende for sammenligningen. Den store forskel mellem referencen og energiplanen er karakteriseret ved, at IDA 2030 har store anlægsomkostninger, mens referencen har store brændselsomkostninger. Derfor er sammenligningen især følsom dels over for ændringer i brændselspriserne, som er vurderet i det forestående, og dels over for ændringer i rente og investeringsbehov. Derfor er der foretaget dels en følsomhedsanalyse, hvor anlægsomkostningerne gennemsnitligt er hævet med 50%, og dels en beregning med en samfundsøkonomisk realrente på 6% i stedet for 3%. IDA’s Energiplan 2030 har de laveste samfundsøkonomiske omkostninger selv under disse forhold. Det skal dog pointeres, at dette gælder den samlede pakke. Med ændret rente eller investeringsomfang vil flere af energiplanens enkelttiltag få en negativ samfundsøkonomi.

Erhvervspotentialer
En systematisk satsning på teknologierne i IDA 2030 vil øge mulighederne for eksport betydeligt. Der er foretaget et overslag af størrelsen på energiplanens erhvervspotentiale. Denne vurdering er foretaget med udgangspunkt i bl.a. den nuværende og historiske eksport af energiteknologier. Det skønnes, at energiplanen kan skabe et potentiale for eksport af energiteknologi, der stiger fra de nuværende ca. 30 mia.kr./år til over 160 mia.kr./år svarende til mere end en firdobling af det nuværende niveau. Det skal understreges, at denne type kvantificering i sagens natur er behæftet med stor usikkerhed, og opgørelsen skal betragtes som et skøn. Imidlertid giver overslaget en god oversigt over de teknologier, inden for hvilke energiplanen skaber et potentiale for erhvervsudvikling.

Perspektiv: En 100% vedvarende energiforsyning
Med udgangspunkt i IDA 2030 er der konstrueret et energisystem baseret på 100% VE, dels for at sikre at energiplanen for 2030 ikke besværliggør en sådan udvikling og dels for at illustrere at Statsministerens ambitioner om 100% selvforsyning uden atomkraft, efter at olien og naturgassen slipper op i Nordsøen, er inden for rækkevidde. Analyserne viser, at fortsætter man ad energiplanens, spor vil Danmark kunne overgå til en forsyning baseret på 100% VE f.eks. i år 2050. I forbindelse med en sådan udvikling vil Danmark skulle vælge i hvilket omfang, vi vil basere os på en øget biomasseproduktion eller på et øget bidrag fra vindkraft samt solceller og bølgekraft kombineret med brint som energibærer. En øget biomasseproduktion vil have konsekvenser i forhold til landsbrugsarealet, mens kombinationen med vindkraft, solceller, bølgekraft og brint vil mindske energieffektiviteten i det samlede system. Her er det valgt at vise en løsning, hvor disse to muligheder kombineres, således at biomasseforbruget er på 270 PJ og VE el-bidraget er på 38 TWh. Dette kan realiseres med en installeret vindeffekt på 10.000 MW. Konklusionen er, at IDAs Energiplan 2030 ikke står i vejen for efterfølgende at realisere et 100% VE-system.

Dog viser de langsigtede analyser, at der er behov for løbende at vurdere, hvorvidt Danmark skal have mere eller mindre fjernvarme, og hvorvidt de individuelle husstande skal have små kraftvarmeværker og/eller husstandsvarmepumper. Desuden er der et behov for at afklare prioriteringen mellem på den ene side mængden af biomasseressourcer og på den anden side brint som energibærer.