Involvering af studerende i kvalitative forskningsprojekter

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftKonferenceabstrakt til konferenceForskning

Abstract

Forskere, der er ansat på universiteter eller på professionshøjskoler bliver mere og mere presset. Ud over at skulle undervise på højt akademisk forskningsbaseret niveau, at reflektere og dokumentere egen praksis, hele tiden at være fagligt up-to-date, forventes det også at der forskes og at resultaterne publiceres i højt estimeret tidsskrifter. Det kan være en svær balancegang – specielt når det omfatter kvalitative feltstudier af menneskelige relationer. En ressource der er lige for, er at involvere studerende i indsamling og evt. fortolkning af empirien.
Udfordringerne ved at involvere studerende i forskningsprocessen og lade dem indsamle empiri er det centrale emne i præsentationen, der tager udgangspunkt i to konkrete forskningsprojekter omhandlende hhv. Inquiry Based Learning (IBL) i idrætsundervisningen, og kategorier af fysisk aktivitet i klasserumsundervisning i folkeskolen.
En undersøgelse af hvordan IBL påvirkede motivationen og læringsprocesserne hos idrætslærerstuderende på University College Nordjylland blev undersøgt i samarbejde med idrætslærerunderviser lektor Poul Ravn Stidsen. Baseret på erfaringer fra dette projekt, var grupper af idrætsstuderende fra AAU under vejledning ansvarlig for IBL idrætsforløb i folkeskolen. Den indsamlede empiri består af videooptagelser af elevernes IBL arbejde i idrætsundervisningen, samt interview med udvalgte grupper med fokus på elevernes motivation for undervisningsmetoden.
Det andet projekt fokuserede på elevers fysiske aktivitet i folkeskolen ud over idrætsundervisningen. Efter initierende videoobservationer og accelerometermålinger af en 7. klassers elevers fysisk aktivitet igennem en tilfældig uge, har idrætsstuderende ved AAU indsamlet videoobservationer af elever i overbygningen og deres fysiske aktivitet i den ikke-idrætsfaglige undervisning.
Spørgsmålet der ønskes debatteres, er hvorvidt vi som forskere kan lade studerendes videoobservationer og interviewtransskriptioner indgå på lige fod med andre former for empiri, vi selv indsamler i forbindelse med forskningsprojekter? Hvordan sikre vi os reliabilitet og validitet af data, og er der etiske dilemmaer forbundet med at lade ikke-forskerudannede selvstændigt indsamle empiri, der efterfølgende danner grundlag for publikationer?
OriginalsprogDansk
Publikationsdatookt. 2017
StatusUdgivet - okt. 2017
BegivenhedSeminar om kvalitative metoder i bevægelses- og idrætspædagogisk forskning - Idrætshøjskolen Bosei, Præstø, Danmark
Varighed: 29 nov. 201729 nov. 2017
http://fiibl.dk/seminar-om-kvalitative-metoder-i-bevaegelses-og-idraetspaedagogisk-forskning/

Konference

KonferenceSeminar om kvalitative metoder i bevægelses- og idrætspædagogisk forskning
LokationIdrætshøjskolen Bosei
Land/OmrådeDanmark
ByPræstø
Periode29/11/201729/11/2017
Internetadresse

Citationsformater