Abstract
Denne artikel præsenterer et organisationsteoretisk perspektiv på IT-supportere som brobyggere i praksisfællesskaber samt uddrag fra en analyse af et tre-årigt studie af en lokal IT-supporter. Hvor det teoretiske perspektiv primært henviser til idealer for IT-supportere som brobyggere mellem praksisfællesskaber og dermed bidragende til at skabe læring i organisationen, så handler konklusionerne fra den empiriske analyse i højere grad om de dilemmaer, som er knyttet til IT-support arbejdet. Dilemmaerne skyldes primært, at den balancekunst som IT-supporteren skal kunne mestre, hvis de skal leve op til forventningerne om brobygning, kræver en sameksistens af en række modsætninger. Brobyggerperspektivet på IT-support giver således et indblik i et komplekst erhverv, men lægger også op til diskussion af forventninger og idealer til IT-supportarbejdet, som på flere måder synes at befinde sig på grænsen.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Tidsskrift for Arbejdsliv |
Vol/bind | 9 |
Udgave nummer | 3 |
Sider (fra-til) | 44-58 |
ISSN | 1399-1442 |
Status | Udgivet - 2007 |