"Jeg bliver aldrig fri af gælden": Sagsomkostninger i straffesager kan fastholde børn og unge i gæld

I denne rapport undersøger Institut for Menneskerettigheder nogle af de
menneskeretlige udfordringer ved, at børn og unge i alderen 15-17 år bliver pålagt at betale sagsomkostninger, når de dømmes i en straffesag. Instituttet finder i rapporten, at de danske regler og den danske praksis for pålæg af sagsomkostninger i straffesager ikke i tilstrækkelig grad beskytter børn og unge.

Det følger blandt andet af Børnekonventionen og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, at børn og unge nyder en særlig beskyttelse i deres møde med retssystemet. Dette stiller en række krav til staten, herunder om at lade barnets tarv komme i første række i alle foranstaltninger. Børn og unge, som er i kontakt med retssystemet, befinder sig ofte i en meget sårbar og udsat situation, og derfor bør der være særlig opmærksomhed på deres rettigheder og retssikkerhed, samt deres behov for resocialisering, når de pålægges sagsomkostninger og derved risikerer at blive gældsat.

Virkningerne for domfældte børn og unge har ikke tidligere været undersøgt i
Danmark. Rapporten er baseret på en analyse af regler og praksis for domstolenes pålæg samt myndighedernes opgørelse og opkrævning af sagsomkostninger.

Analysen understøttes tillige af tidligere studier, der har belyst følgevirkningerne af sagsomkostninger for voksne domfældte. Hertil bygger rapporten på interviews med otte børn og unge om deres oplevelser med gæld fra sagsomkostninger.

Rapporten er desuden kvalificeret gennem tal fra de myndigheder, der opkræver gæld fra sagsomkostninger i straffesager mod børn og unge. Rigspolitiets tal fra september 2022 viser, at 176 børn og unge havde gæld fra sagsomkostninger til opkrævning hos Rigspolitiet. Deres samlede gæld var på cirka 3,1
millioner kroner. Tilsvarende viser tal fra Gældsstyrelsen, at 504 børn og unge havde gæld fra sagsomkostninger til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Børn og unges samlede gæld hos Gældstyrelsen var i perioden på cirka 12,9 millioner kroner, inklusive renter.

Pålæg af sagsomkostninger er baseret på princippet om, at ’taberen betaler’ og sker dermed uden skelen til børn og unges evne til at betale eller med blik for deres alder eller behov for resocialisering. Gældsstyrelsen vurderer, at stort set ingen af de 504 børn og unge, som har gæld fra sagsomkostninger hos styrelsen, har en betalingsevne, og dermed har de ikke mulighed for at afvikle deres gæld. Til gengæld risikerer gælden at have vidtrækkende konsekvenser for børn og unges liv, hæmme deres trivsel og svække deres mulighed for at vende tilbage til et liv uden kriminalitet.

Instituttets gennemgang af trykt retspraksis på området viser, at domstolene sjældent lægger vægt på barnets eller den unges alder ved pålæg af sagsomkostninger i straffesager. Når sagen herefter overgår til politiet med henblik på opkrævning af beløbet, viser instituttets undersøgelse endvidere, at heller ikke politiet har mulighed for at tage hensyn til barnets eller den unges alder, sådan som reglerne er i dag. Behovet for, at domstolene og politiet tager hensyn til barnets tarv, er særligt vigtig, fordi sagsomkostninger kan blive en psykisk byrde og forhindre børn og unges resocialisering. Hvis gælden fra sagsomkostningerne er så stor, at de ikke har mulighed for at dække omkostningerne og dermed fastholder det dem i en byrdefuld situation.

Dertil kommer, at pålæg af sagsomkostninger i værste fald kan få negativ indvirkning på børn og unges adgang til et effektivt forsvar. Det kan afholde dem fra at kontakte deres forsvarer for at spare på omkostningerne. Det er særligt bekymrende, da sagsgangene i forvejen kan være uigennemskuelige for børn og unge. Manglende kontakt til forsvaren kan dermed betyde, at børn og unge ikke kender deres retsstilling og adgang til at klage.