”Jeg tager med dig” – fællesskabelse med udsatte familier

Denne artikel handler om fællesskabende praksisser i professionelt arbejde med børn og familier i udsatte positioner – det Davies (1995) kalder ”making communities”. Den belyser den processuelle skabelse af forståelse og sympati for den anden som udgangspunkt for at skabe nye livsmuligheder i fællesskaber mellem professionelle og børn og familier. Vi argumenterer for, at dette arbejde på én gang er vanskeligt og helt afgørende, hvis målet er at hjælpe og stille sig solidarisk med familier, der befinder sig i fællesskabets sprækker. I artiklen præsenteres empiriske eksempler herpå hentet fra to kvalitative forskningsprojekter: Bedre liv med diabetes – helhedsorienteret behandling og støtte til børn og deres familier i sårbare positioner (2022-2025) og Er omsorg muligt i socialt arbejde? en undersøgelse af de relationelle, følelsesmæssige og kropslige praksisser i socialt arbejde med udsatte børn og deres familier (2018-2023). Projekterne bygger på etnografisk feltarbejde og forskellige kvalitative metoder – interviews og direkte observation af professionelles teammøder og interaktioner mellem professionelle og familier.