Johan Lindholm: State procedure and union rights. A comparison of the European Union and the United States

Erik Werlauff

Publikation: Bidrag til tidsskriftAnmeldelseForskning

Abstract

Artiklen anmelder Johan Lindholm doktordisputats, der med inspiration fra USA's balance mellem statslige og føderale retssystemer analyserer, hvordan fællesskabsretlige regler og grundprincipper håndhæves ved nationale domstole i EU. Anmeldelsen anerkender disputatsens store videnskabelige værdi, det valgte emne og den anvendte metode, men tager afstand fra en række af de centrale konklusioner i afhandlingen. De væsentligste indvendinger er som følger: 1) Det balanceprincip, Lindholm efterlyser i europæisk ret, har vi i virkeligheden allerede, nemlig i skikkelse af subsidiaritetsprincippet. 2) Den tilbageholdenhed, Lindholm efterlyser med hensyn til effektivitetsprincippet, kan vi ikke tillade os, så længe fællesskabsretten er så ung, som den er, og kun håndhæves ved nationale domstole, uden konkurrence til disse ved et andet sæt domstole. 3) Den overgang fra dommerskabt case-by-case ret, vi i dag har, til en direktiv- eller forordningsbaseret abstrakt regulering forekommer ikke realistisk - og vil jo under alle omstændigheder (som også alle US-eksemplerne viser) skulle suppleres med dommerskabt case-by-case ret. 4) Det har været yderst inspirerende at inddrage US-systemet i vurderingen af EU-systemet, men på i hvert fald det undersøgte område vil min konklusion være anderledes end Lindholms; efter min opfattelse må og skal "snittet" (balancen) i europæisk ret ligge, præcis hvor den ligger i dag.
Bidragets oversatte titelJohan Lindholm: Statslig retspleje og føderale rettigheder: En komparativ studie i EU sammenholdt med USA
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Rettsvitenskap
Vol/bind121
Udgave nummer1
Sider (fra-til)115-121
Antal sider7
ISSN0040-7143
StatusUdgivet - 2008

Emneord

  • Fællesskabsretten håndhævet ned nationale domstole
  • EU-rettens gennemslagskraft i national retspleje
  • Balancen mellem fællesskabsret og national ret

Citationsformater