Abstract
Artiklen undersøger undersøger det offentlige og private arbejdsmarked specielt hvor forskellige lande trækker grænsen mellem arbejdsgivernes ret til at bestemme de ansattes påklædning og de ansattes frihed til at dyrke deres religion. Med uydgangspunkt i debatter om det muslimske tørklæde diskuteres hvorfor arbejkdsmarkedet blev et central arena for debatter om Islam og Muslimer i Danmark og Norge i modsætning til Sverige. De detaljerede analyser af tørklædedebatterne i Danmark og Norge rejser spøgrsmål om forskelle i regulering og 'framing' af debatterne i de to lande: Den danske Højesterets beslutning gav i januar 2005 de private arbejdsgivere ret til at forbyde det muslimske tørklæde under specielle betingelser, hvis det drejer sig om forbud mod alle religiøse symboler og hvis det refererer til en genrel 'dress-code'. Det står i modsætning til det Norske Likestillings- og diskriminationsombuds beslutning, som slog fast at et forbud mod tørklæder ville være direkte religiøs diskriminering og indirekte kønsdiskriminering af de ansatte. Artiklen rejser generelle spøgrsmål om betydningen af og skift i konstruktionen af køn og religion på forskellige arenaer med udgangspunkt i det Europæiske VEIL-project (http://www.univie.ac.at/veil/Home3/). Hvorfor har Skandinavien generelt haft en 'liberal' approach til brug af tørklæder i det offentlige rum i modsætning til kontinentaleuropæiske lande med restriktive reguleringer af tørklæder i den offentlige arena - for exempel forbuddet mod tørklæder for elever i offentlige skoler i Frankrig og forbud mod tørklæder for lærerinder i nogle tysker delstater.
Bidragets oversatte titel | Køn og religiøs diversitet: Debatter om Muslimske tørklæder på den private og offentlige arena |
---|---|
Originalsprog | Engelsk |
Antal sider | 25 |
Status | Udgivet - 2009 |
Emneord
- medborgerskab
- mangfoldighed
- multikulturalisme
- kønslighed
- regulering