Abstract
"Folk gjorde såmænd klogt i at gøre som jeg - jeg bruger kakkelovnen som arkiv" gentog tidligere konseilspræsident J.C. Christensen (1856-1930) ofte over for venner og bekendte. Selv destruerede han de fleste af sine breve, mens han var i live, og i mange år troede man, at hans dagbøger blev brændt efter hans død. Det gav historikere en undskyldning for ikke at give sig i kast med det omfattende arbejde, det er at skrive en biografi om en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde beslutningstagere. Nu er J.C. Christensens dagbøger fra perioden 1900-1909 imidlertid dukket op, og det giver anledning til nogle refleksioner over, hvad man skal stille op med dem; hvad det er, der får folk til at skrive dagbøger og hvad det er, der får folk til at skille sig af med dem igen.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Historie |
Vol/bind | 2 |
Sider (fra-til) | 272 - 309 |
Antal sider | 38 |
ISSN | 0107-4725 |
Status | Udgivet - 2005 |