Kapererhvervets økonomi i Nordjylland 1807-1814

Englandskrigen 1807-1814 blev scene for en af Danmarkshistoriens mest langstrakte, og meget velorganiserede guerillakrige, nemlig kapervirksomheden. Der er konsensus blandt historikere om, at patriotismen spiller en mindre rolle i forhold til de økonomiske incitamenter, men kunne det rent faktisk betale sig at deltage i kaperiet i 1807-1814?

Ved hjælp af analyser af domme af afsagt ved priseretten i Aalborg foruden en oversigt af nogle af de prisedømte skibes ladning, prøver vi i denne artikel at trænge ind bag spørgsmålet, om det har været en god forretning at være kaperreder eller mandskab på et kaperskib?

Artiklen konkluderer, at det er lykkedes at finde eksempler på fortjeneste ved opbringelser som er kommet for retten, og et – af staten udregnet – eksempel på udgifterne ved at drive et kaperfartøj. Gennem disse undersøgelser har vi sandsynliggjort, at der var så mange udgifter over indkomster for rederiet at det ikke endegyldigt kan kaldes en god forretning, mens det derimod kan siges, at der med god sandsynlighed har været gode penge at hente for den menige sømand.