Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne

Kristian Larsen, Karin Højbjerg

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

I professionslitteraturen beskrives profession overordnet som mere eller mindre autonome, faglige grupper, der i et historisk perspektiv udvikler sig i et samspil med samfundsmæssige institutioner samt i relationer til andre faggrupper Abbott 1988, Abbott 2005a og b, Carlhed 2011, Friedson, Weber 1995, Parsons 1968, Durkheim 2000, Brante 2005. Professionerne indgår imidlertid også i relationer med klienter (se fx Martinsen 1989, og i professionslitteraturen beskrives disse ofte som objekter for professionernes intervention Bertilsson 1990.
I professionernes og særligt semiprofessionernes selvbeskrivelser ser man ofte at ’klienten skal inddrages’, eller med nye ideologier beskrives det, at professionen arbejder ud fra videnskabelig viden, evidensbaseret viden, den professionelles egen viden og skøn Krejsler 2009, samt slutteligt med inspiration fra, hvad klienten har af ønsker. 1 Klienten skal således levere input til det faglige arbejde, som den professionelle udøver. Men relationen er mere kompleks end som så. I artiklen tages nogle første skridt til at undersøge de komplekse praksisser, som udspiller sig mellem klienter og profession.
Vi ønsker at pege på, hvordan disse praksisser i komplekse nexuser (re)producerer professionen. Klienter er ikke – og har sikkert aldrig blot været – brugere af eller objekter for faglig intervention. Klienter er også med-producenter af og medkonstruktører af det faglige arbejde – og på et dybere niveau af, hvad profession faktuelt har udviklet sig til, og kan udvikle
sig til at være. Klienter og deres intervention virker også ind i den måde professioner relaterer sig til hinanden på, fx når nogle professioner strategisk tager udspil fra klienter op eller afviser dem. Klienter som individer eller grupper er med til at konstituere mulighedsbetingelser for professioner.
I artiklen formidles nogle analytiske niveauer for relationer mellem klienter og professionelle. Der gives med andre ord nogle bud på, hvordan nye relationer mellem klient og profession artikuleres, og hvordan professionerne agerer herpå. Der er tale om nogle første overvejelser om, hvordan disse nye relationer er virksomme, og også hvordan de producerer forskellige relationer med ’brugeren’, ’patienten’, ’klienten’, ’forbrugeren’ eller måske også nu ’kunden’.
OriginalsprogDansk
TidsskriftGjallerhorn
Udgave nummer19
Sider (fra-til)48-53
Antal sider6
ISSN1604-4894
StatusUdgivet - 2014

Emneord

  • profession
  • sundhed
  • professionsteori
  • Bourdieu
  • Abbott
  • Friedson

Citer dette

@article{145139d5a7f341e1a136e7c8c5ab5fad,
title = "Klienters virkninger p{\aa} sundhedsprofessionerne",
abstract = "I professionslitteraturen beskrives profession overordnet som mere eller mindre autonome, faglige grupper, der i et historisk perspektiv udvikler sig i et samspil med samfundsm{\ae}ssige institutioner samt i relationer til andre faggrupper Abbott 1988, Abbott 2005a og b, Carlhed 2011, Friedson, Weber 1995, Parsons 1968, Durkheim 2000, Brante 2005. Professionerne indg{\aa}r imidlertid ogs{\aa} i relationer med klienter (se fx Martinsen 1989, og i professionslitteraturen beskrives disse ofte som objekter for professionernes intervention Bertilsson 1990. I professionernes og s{\ae}rligt semiprofessionernes selvbeskrivelser ser man ofte at ’klienten skal inddrages’, eller med nye ideologier beskrives det, at professionen arbejder ud fra videnskabelig viden, evidensbaseret viden, den professionelles egen viden og sk{\o}n Krejsler 2009, samt slutteligt med inspiration fra, hvad klienten har af {\o}nsker. 1 Klienten skal s{\aa}ledes levere input til det faglige arbejde, som den professionelle ud{\o}ver. Men relationen er mere kompleks end som s{\aa}. I artiklen tages nogle f{\o}rste skridt til at unders{\o}ge de komplekse praksisser, som udspiller sig mellem klienter og profession. Vi {\o}nsker at pege p{\aa}, hvordan disse praksisser i komplekse nexuser (re)producerer professionen. Klienter er ikke – og har sikkert aldrig blot v{\ae}ret – brugere af eller objekter for faglig intervention. Klienter er ogs{\aa} med-producenter af og medkonstrukt{\o}rer af det faglige arbejde – og p{\aa} et dybere niveau af, hvad profession faktuelt har udviklet sig til, og kan udviklesig til at v{\ae}re. Klienter og deres intervention virker ogs{\aa} ind i den m{\aa}de professioner relaterer sig til hinanden p{\aa}, fx n{\aa}r nogle professioner strategisk tager udspil fra klienter op eller afviser dem. Klienter som individer eller grupper er med til at konstituere mulighedsbetingelser for professioner. I artiklen formidles nogle analytiske niveauer for relationer mellem klienter og professionelle. Der gives med andre ord nogle bud p{\aa}, hvordan nye relationer mellem klient og profession artikuleres, og hvordan professionerne agerer herp{\aa}. Der er tale om nogle f{\o}rste overvejelser om, hvordan disse nye relationer er virksomme, og ogs{\aa} hvordan de producerer forskellige relationer med ’brugeren’, ’patienten’, ’klienten’, ’forbrugeren’ eller m{\aa}ske ogs{\aa} nu ’kunden’.",
keywords = "profession, sundhed, professionsteori, Bourdieu, Abbott, Friedson",
author = "Kristian Larsen and Karin H{\o}jbjerg",
year = "2014",
language = "Dansk",
pages = "48--53",
journal = "Tidsskrift for professionsstudier",
issn = "2446-0273",
publisher = "Professionsh{\o}jskolen VIA University College",
number = "19",

}

Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne. / Larsen, Kristian; Højbjerg, Karin.

I: Gjallerhorn, Nr. 19, 2014, s. 48-53.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne

AU - Larsen, Kristian

AU - Højbjerg, Karin

PY - 2014

Y1 - 2014

N2 - I professionslitteraturen beskrives profession overordnet som mere eller mindre autonome, faglige grupper, der i et historisk perspektiv udvikler sig i et samspil med samfundsmæssige institutioner samt i relationer til andre faggrupper Abbott 1988, Abbott 2005a og b, Carlhed 2011, Friedson, Weber 1995, Parsons 1968, Durkheim 2000, Brante 2005. Professionerne indgår imidlertid også i relationer med klienter (se fx Martinsen 1989, og i professionslitteraturen beskrives disse ofte som objekter for professionernes intervention Bertilsson 1990. I professionernes og særligt semiprofessionernes selvbeskrivelser ser man ofte at ’klienten skal inddrages’, eller med nye ideologier beskrives det, at professionen arbejder ud fra videnskabelig viden, evidensbaseret viden, den professionelles egen viden og skøn Krejsler 2009, samt slutteligt med inspiration fra, hvad klienten har af ønsker. 1 Klienten skal således levere input til det faglige arbejde, som den professionelle udøver. Men relationen er mere kompleks end som så. I artiklen tages nogle første skridt til at undersøge de komplekse praksisser, som udspiller sig mellem klienter og profession. Vi ønsker at pege på, hvordan disse praksisser i komplekse nexuser (re)producerer professionen. Klienter er ikke – og har sikkert aldrig blot været – brugere af eller objekter for faglig intervention. Klienter er også med-producenter af og medkonstruktører af det faglige arbejde – og på et dybere niveau af, hvad profession faktuelt har udviklet sig til, og kan udviklesig til at være. Klienter og deres intervention virker også ind i den måde professioner relaterer sig til hinanden på, fx når nogle professioner strategisk tager udspil fra klienter op eller afviser dem. Klienter som individer eller grupper er med til at konstituere mulighedsbetingelser for professioner. I artiklen formidles nogle analytiske niveauer for relationer mellem klienter og professionelle. Der gives med andre ord nogle bud på, hvordan nye relationer mellem klient og profession artikuleres, og hvordan professionerne agerer herpå. Der er tale om nogle første overvejelser om, hvordan disse nye relationer er virksomme, og også hvordan de producerer forskellige relationer med ’brugeren’, ’patienten’, ’klienten’, ’forbrugeren’ eller måske også nu ’kunden’.

AB - I professionslitteraturen beskrives profession overordnet som mere eller mindre autonome, faglige grupper, der i et historisk perspektiv udvikler sig i et samspil med samfundsmæssige institutioner samt i relationer til andre faggrupper Abbott 1988, Abbott 2005a og b, Carlhed 2011, Friedson, Weber 1995, Parsons 1968, Durkheim 2000, Brante 2005. Professionerne indgår imidlertid også i relationer med klienter (se fx Martinsen 1989, og i professionslitteraturen beskrives disse ofte som objekter for professionernes intervention Bertilsson 1990. I professionernes og særligt semiprofessionernes selvbeskrivelser ser man ofte at ’klienten skal inddrages’, eller med nye ideologier beskrives det, at professionen arbejder ud fra videnskabelig viden, evidensbaseret viden, den professionelles egen viden og skøn Krejsler 2009, samt slutteligt med inspiration fra, hvad klienten har af ønsker. 1 Klienten skal således levere input til det faglige arbejde, som den professionelle udøver. Men relationen er mere kompleks end som så. I artiklen tages nogle første skridt til at undersøge de komplekse praksisser, som udspiller sig mellem klienter og profession. Vi ønsker at pege på, hvordan disse praksisser i komplekse nexuser (re)producerer professionen. Klienter er ikke – og har sikkert aldrig blot været – brugere af eller objekter for faglig intervention. Klienter er også med-producenter af og medkonstruktører af det faglige arbejde – og på et dybere niveau af, hvad profession faktuelt har udviklet sig til, og kan udviklesig til at være. Klienter og deres intervention virker også ind i den måde professioner relaterer sig til hinanden på, fx når nogle professioner strategisk tager udspil fra klienter op eller afviser dem. Klienter som individer eller grupper er med til at konstituere mulighedsbetingelser for professioner. I artiklen formidles nogle analytiske niveauer for relationer mellem klienter og professionelle. Der gives med andre ord nogle bud på, hvordan nye relationer mellem klient og profession artikuleres, og hvordan professionerne agerer herpå. Der er tale om nogle første overvejelser om, hvordan disse nye relationer er virksomme, og også hvordan de producerer forskellige relationer med ’brugeren’, ’patienten’, ’klienten’, ’forbrugeren’ eller måske også nu ’kunden’.

KW - profession

KW - sundhed

KW - professionsteori

KW - Bourdieu

KW - Abbott

KW - Friedson

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 48

EP - 53

JO - Tidsskrift for professionsstudier

JF - Tidsskrift for professionsstudier

SN - 2446-0273

IS - 19

ER -