Kommentarer til udvalgte skatteafgørelser - Rangfølgen mellem selskabsret, skatteret og EU-ret: Fusion mellem udenlandske selskaber, begge fra EU/EØS – sammenlægning af selskabernes filialer i Danmark – skattefri, uanset om den udenlandske fusion er skattepligtig – virkningstidspunktet bestemmes ud fra det fortsættende selskabs selskabsretlige regler – SKM 2015.544 SR.

Artiklen analyserer den skatteretlige afgørelse SKM 2015.544 SR (TfS 2015.778 SR, S.U. 2015.234 SR), som artiklen tilslutter sig hvad angår resultatet, men som i henseende til begrundelsen giver rum for forbedring – alt med den følge, at afgørelsens præjudikatværdi for andre afgørelser afhænger af, at man læser afgørelsen og dens præmisser rigtigt. Retstilstanden Facit ud fra afgørelsen, når denne og dens præmisser læses rigtigt, er som følger: (1) Hvis to selskaber i landene x og y, begge inden for EU/EØS, der begge har filialer i Danmark, indgår i en fusion, kan også filialerne i Danmark sammenlægges. (2) Dette kan ske skattefrit i medfør af fusionsskattelovens § 15, stk. 3 og 5. Uden en sådan lovregel ville resultatet dog følge allerede af den primære EU-ret på traktatniveau, jf. Sevic (C-411/03). (3) Det er herved ikke afgørende, om fusionen er skattefri eller skattepligtig efter reglerne i x og/eller y. (4) Det skatteretlige virkningstidspunkt bestemmes af de selskabsretlige regler i det fortsættende selskabs land. (5) Afgørelsen peger som følge af spørgsmålenes formulering og de i svaret indbyggede forudsætninger på de skatteretlige regler i det fortsættende selskabs hjemland. Da det imidlertid (korrekt) forudsættes i afgørelsens præmisser, at de skatteretlige regler i det fortsættende selskabs hjemland herved styres af de selskabsretlige regler, er den rigtigste formulering af svaret, at det er det selskabsretlige virkningstidspunkt i det fortsættende selskabs hjemland, der er afgørende for filialsammenlægningens skatteretlige virkningstidspunkt i Danmark. (6) Det gør ingen forskel for dette facit, om fusionsregnskabet følger årsregnskabsloven, IAS eller IFRS. Mellem årsregnskabsloven og selskabslovgivningen har sidstnævnte forrang. Mellem IAS/IFRS og selskabslovgivningen har førstnævnte forrang, men kun regnskabsretligt. De selskabsretlige regler i det fortsættende selskabs hjemlands lovgivning bliver herved i alle tilfælde udslagsgivende for det skatteretlige virkningstidspunkt. - De ræsonnementer, der fører til dette facit, kunne derfor med fordel have været anderledes – og mere selskabsretligt i stedet for skatteretligt orienteret – formuleret i SKM 2015.544 SR.