Kommunernes administrative lederskab efter kommunalreformen.Et kortfattet signalement.

I denne rapport er der først og fremmest tale om en beskrivende analyse af kommunernes administrative lederskab, suppleret med vurderinger og spørgsmål til diskussion. Hovedkonklusionerne af den beskrivende analyse er
sammenfattet nedenfor.

Social baggrund, køn og alder: Den gennemsnitlige kommunale chef efter kommunalreformen
er en mand i starten af 50erne, der er vokset op i et hjem med en forsørger der var
selvstændig eller offentlig funktionær.
Den største demografiske forskel mellem chefgrupperne er andelen af kvinder i jobbet. Kun
grupperne af socialdirektører (knap 40%) og andre ledere (knap 39%) nærmer sig en kønsmæssig
ligelig fordeling, mens den laveste andel af kvinder findes blandt kommunaldirektører
(knap 9 %).

Uddannelse og efteruddannelse: Samfundsvidenskabelig kandidat, skolelærer, ingeniør og
kommunal elevuddannelse er i prioriteret rækkefølge de fire mest udbredte uddannelser
blandt de kommunale topchefer. Den typiske kommunaldirektør og socialdirektør har en samfundsvidenskabelig
uddannelse. Den typiske tekniske direktør er ingeniør og den typiske børne-
og kulturdirektør er uddannet skolelærer. Omkring 85 % af de kommunale topchefer har
deltaget i et eller flere kortere eller længerevarende kursusforløb i løbet af karrieren, mens
omkring 60 % har taget en form for egentlig længerevarende efteruddannelse.
Anciennitet og karriere: Den gennemsnitlige kommunale topchef har været i sit nuværende
job mellem 6 og 7 år, men gennemsnittet dækker over store variationer og den største enkeltgruppe
af chefer (knap 36 %) har været ansat i deres nuværende stilling mellem 2 og 4 år.
Den gennemsnitlige anciennitet indenfor den kommunale sektor (kommuner, amter og regioner)
er godt 22 år for topcheferne og mindre end 1 % har 2 eller mindre års erfaring fra den
kommunale sektor. Den gennemsnitlige topchef har været ansat i knap 3 kommuner, mens
knap 17 % af topcheferne kun har været ansat i 1 kommune. 12 % af de kommunale topchefer
har arbejdserfaring fra den private sektor. Godt 46 % forestiller sig at være i samme job
om 5 år, mens 21 % tror de er gået på pension.
Lederrollen: Normer knyttet til demokrati og effektivitet scorer højest i den daglige prioritering
af ledelsesmæssige opgaver for de kommunale topchefer, mens normer knyttet til regelstyring
og kontrol scorer lavest. Hvad angår rolle i omstillingsprocesser lægger topcheferne i
gennemsnit mest vægt på omfattende inddragelse af medarbejdere og synliggørelse af processens
resultater, mens ideer om en gradvis omstilling vægtes lavest. Generelt har de kommunale
topchefer tilsyneladende ikke problemer med at efterleve de 9 anbefalinger i kodeks for
offentlig topledelse. At ”udvise professionel og personlig integritet” angives i gennemsnit
som mindst problematisk, mens ”skabelsen af en organisation, der handler som en del af en
sammenhængende offentlig sektor”, er den anbefaling som i gennemsnit giver størst problemer.
Opfattelser af den offentlige sektor og behovet for forandring: Den typiske kommunale
topchef er uenig i, at den offentlige sektor er for stor og i at den private sektor generelt er
mere effektiv end den offentlige sektor, mens topcheferne typisk er enige i at kvaliteten af
den offentlige sektors aktiviteter er langt bedre end dens omdømme. Denne generelle positive
vurdering af den offentlige sektor er i gennemsnit mest fremtrædende blandt socialdirektører
og børne- og kulturdirektører og mindst udpræget blandt kommunaldirektørerne. Der er store
forskelle på de kommunale topchefers opfattelser af behovet for forandring i den kommunale
sektor og af fordele ved privatisering og udlicitering. I gennemsnit er kommunaldirektørerne
mest positive overfor forandring og udlicitering, mens de tekniske direktører er de mest skeptiske.
Gennemsnittene dækker dog over stor variation indenfor chefgrupperne, og især vurderingen
af behovet for ændring og omstilling er kilde til uenighed blandt topcheferne.
Konsekvenser af kommunalreformen: Den typiske kommunale topchef er positivt indstillet
overfor kommunalreformen og forventer at de nye kommuner alt i alt vil føre til noget godt.
Den faglige kvalitet i kommunerne forventes at blive forbedret som følge af kommunalreformen,
men der forventes også at blive færre skoler og institutioner som følge af reformen.