Konceptuelle former: Forfatter, værk, genre og læsestrategi i en amerikansk og dansk poetisk strømning

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    151 Downloads (Pure)

    Abstract

    Artiklen diskuterer dansk konceptuel litteratur i tre tempi. Først indkredser artiklen de centrale træk i den amerikanske konceptuelle poetik, som har influeret dansk lyrik. Dernæst giver den et bud på, hvordan man kan kategorisere digtning i relation til to begrebspar, nemlig dels mellem en readymade- og en montage-poetik, dels mellem en metapoetisk og en socialt-politisk orientering. Endelig skitseres og afprøves en flerstrenget læsestrategi i forhold til konceptuel poesi, idet den konceptuelle eller postproduktive tekst betragtes ud fra fire vinkler: som en idé, som et tekstforløb, som en approprieret tekst, der har bevæget sig mellem to kontekster, og som en tekst med specifikke tekstuelle træk. De forskellige vinklers vægtning afhænger af den analyserede teksts beskaffenhed, da spændvidden mellem de konceptuelle tekster er stor. I artiklen læses fire dansk-(norske) konceptuelle værker af Rasmus Graff, Paal Bjelke Andersen, Martin Larsen og Pejk Malinovski, men der inddrages også perspektiverende betragtninger over andre værker. Opsamlende diskuteres fire afgørende punkter inden for konceptuel digtning, nemlig forholdet til den litterære tradition, forfatterrollen, værkbegrebet og den læsestrategi, der anvendes i forhold til den konceptuelle tekst.
    OriginalsprogDansk
    Artikelnummer5
    TidsskriftNordisk poesi: Tidsskrift for lyrikkforskning
    Vol/bind3
    Udgave nummer1
    Sider (fra-til)54-78
    ISSN2464-4137
    StatusUdgivet - 2018

    Bibliografisk note

    https://www.idunn.no/nordisk_poesi/2018/01/konceptuelle_former

    Emneord

    • Konceptuel litteratur
    • Postproduktiv poesi
    • Kenneth Goldsmith
    • Marjorie Perloff
    • Craig Dworkin
    • Martin Larsen
    • Pejk Malinovski
    • Martin Glaz Serup

    Citationsformater