Konstruktivisme og realisme i eksemplarisk metode

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

I dette afsluttende kapitel understreges betydningen af kritisk refleksion og åbenhed over for en bred vifte af tilgange, når opgaven er at forstå og forklare komplekse sociale og menneskelige problemstillinger i samfundet. Isolerede metoder leder alt for ofte til, at kun dele af problemstillingen bliver synlig, eller at forskeren udelukkende søger i en overflade, der i al sin tilsyneladenhed dækker for det egentlige og underliggende problem.
I kapitlet vises, at eksemplet udgør et hensigtsmæssigt afsæt for at forklare og forstå, men eksemplet i sig selv udgør ikke en tilstrækkelig betingelse for at sikre forskningens kvalitet og vægt. Sikring af kvalitet og vægt må ske ved, at eksemplet afdækkes i sin helhed og dermed forfølges i bredden fra dets umiddelbare og tilsyneladende fremtrædelse og i dybden gennem undersøgelse af eksemplernes grundlæggende og konstituerende egenskaber. I forskningsprocessen fordres i den forbindelse en opmærksomhed mod det, vi ikke umiddelbart ser, samt en tværvidenskabelig åbenhed og et blik for eksemplets kontekst, tilblivelseshistorie og opkomstbetingelser.
OriginalsprogDansk
TitelAt se verden i et sandkorn : Om eksemplarisk metode
RedaktørerBrian Benjamin Hansen, Jan Holm Ingemann
Antal sider16
ForlagSamfundslitteratur
Publikationsdato2016
Sider171-189
Kapitel8
StatusUdgivet - 2016

Emneord

  • eksemplarisk metode, realisme, dybde-ontologi, konstruktivisme, videnskabsteori

Citationsformater