Kortlægning af praksis for lysudredning i synsrådgivningen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

4 Downloads (Pure)

Abstrakt

Denne kortlægning er blevet til som et delstudie i forskningsprojektet ’Forbedret livskvalitet: Udvikling af evidensbaseret rehabiliterende praksis for borgere med synsvanskeligheder’, der har forløbet fra 2018 til 2022. Hvor de første to delstudier har taget udgangspunkt i et pilotstudie omkring udviklingen af en systematiseret metode for belysning i synsrehabiliteringen, beskrevet i Belysning i synsrehabiliteringen. Et casestudie (Øien, 2022), løfter denne kortlægning fokus til hele praksisfællesskabet. I nærværende forskningssamarbejde har tanken været, at kortlægningen er med til at forberede en videre implementering af metoderne udviklet i pilotprojektet Bedre Lys Mere Liv (Øien m.fl., 2021).
Kortlægningen er lavet på baggrund af telefoninterviews, besøg og kvalitative interviews, samt en workshop, hvor forskellige aspekter af praksisfællesskabet og deres arbejde med belysning blev behandlet og diskuteret. Der er stor variation mellem de enkelte centre, både i størrelse, dækningsområde og organisation. Fra enkeltkommuner til regionale centre med ydelser til 18 kommuner, fra synsrådgivning varetaget af en enkelt synskonsulent til grupper af 24 medarbejdere. Fagligt spænder gruppen bredt med pædagoger, lærere og ergoterapeuter som de tre største faggrupper, svarende til målgrupperne småbørn, skolebørn og voksne. Rapporten kigger nærmere på synskonsulenternes praksis omkring belysning ved at udfolde de konventioner, kompetencer og materielle artefakter, der er knyttet til belysning. Lysviden i synsrådgivningen har været i ændring de senere år, og der er derfor flere forskellige lys-skoler repræsenteret lokalt. Ved de større centre mødes de forskellige tilgange ved sidemandsoplæring, og hvor man løbende har lyssager, bliver der udviklet lokale tilgange og skematikker. Mindre steder, hvor lyssagerne typisk er sjældnere, er praksis mere afhængig af eksterne parter som sagsbehandleres krav, elinstallatørers eller forhandleres viden eller sparring fra eksterne kollegaer. Kompetencer omkring lyssager er tæt knyttet til den individuelles erfaring. Dog spiller vejledninger og skematikker en vigtig rolle, både som støtte for novicen og for fastholdelsen af en fælles praksis. Centrenes materielle artefakter, faciliteterne, spænder fra afprøvning af enkelte lyspærer og lamper systematiseret i en form for depot eller lager, i mobile kuffert- eller cykeltaskeordninger til at medbringe til borgeres hjem eller institutionelle kontekster, til demonstrationsopstillinger og lokaler til afprøvning af pærer, lamper og rumlige sammenhænge. De mest omfattende afprøvningsfaciliteter, lyslabs, er typisk blevet mobiliseret ved hjælp af bevillinger fra eksterne fonde, og repræsenterer den aktuelle lysteknologi og ’best practice’ på tidspunktet for bevillingen. Både viden, kompetencer og faciliteter kan ses i et kontinuum fra simple til mere komplekse, hvilket også karakteriserer den enkelte sag. Både den enkelte sag og synsrådgivningen er situerede. Ud over den enkelte synskonsulent, er dennes eksterne netværk af samarbejdspartnere, kollegaer og øvrige faglige miljø inddraget i de mulige ydelser samt ledelse, organisation og strukturelle rammer forhandlet i regionale fora. Her spiller en række styrings og støtteteknologier ind i samarbejde og vidensdeling, herunder ydelsesbeskrivelser, efteruddannelsesforløber, dokumentationsprotokoller og databaser.
OriginalsprogDansk
ForlagInstitut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet
Antal sider54
ISBN (Elektronisk)978-87-563-2048-1
StatusUdgivet - 30 maj 2022
NavnBUILD Rapport
Nummer23
ISSN2597-3118

Emneord

  • Lys
  • Tilgængelighed
  • Bygningsindretning
  • Synsrådgivning
  • Lysudredning
  • Lysafprøvning
  • Praksisfællesskaber
  • Vidensdeling

Citationsformater