Kroppen i den digitale produktion

Helle Marie Skovbjerg, Birgitte Sølbeck Henningsen

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Resumé

Sid stille og hør efter! Kig op fra jeres computer. Find jeres pladser. Ræk hånden op, når I vil sige noget. Det kræver sit at skabe et godt miljø for læring. Kroppen tager plads i denne sammenhæng og sættes på plads. Med afsæt i et længerevarende studie i den danske folkeskole vil artiklen undersøge diskurser om kroppen som den ‘(u)acceptable skolekrop’. Kapitlet tager udgangspunkt i observationerne på én skole og analyserer disse i relation til teori om krop. Skoleprojektet har til hensigt at introducere nye pædagogiske og læringsmæssige strategier, hvor eleverne tager aktiv del i deres læreprocesser gennem digitale produktioner, ved at producere læringsmateriale til hinanden og samtidig synliggøre deres læreprocesser ved at vise dem til andre. Igennem Lefebvres (2001) rytmeanalyse vil artiklen tematisere den uacceptable og den acceptable krop i disse pædagogiske og læringsmæssige rammer gennem to musikmetaforer: Rytme og improvisation. Her er det centralt i artiklen at belyse sammenhæng mellem pædagogisk praksis og dens rammesætning af kroppen med inspiration fra Palludan (2009) & Winther (2004). Kapitlet belyser hvordan den acceptable skolekrop aflæser marchens rytme, retter ind og følger efter instrukser fra den rytmesættende lærerkrop. Strategierne for at understøtte den acceptable skolekrop er ”lyttestilling”, hvor børnene sidder ret op og ned på deres stole, med ansigtet vendt mod læreren, uden at pille ved noget. Der er også ”blyanten ligger stille”, hvor børnene skal lægge deres blyanter og gå i ”lyttestilling”. Alle disse strategier er med til at understøtte den stærke lærerkrop til at kunne administrere den acceptable skolekrop. Den acceptable skolekrop skriver sig på mange måder ind i en anden pædagogik end den, som forsknings- og udviklingsprojektet foreskriver, og det skaber udfordringer, som diskuteres i artiklen. Den uacceptable skolekrop derimod har derimod mere jazzens karakter, hvor improvisation, individualitet og uforudsigelighed er centrale karakteristikas. Den uacceptable skolekrop søger steder hen, hvor den kan improvisere - ved skraldespanden, i gruppearbejdet eller når der er vikar. De musiske improvisatoriske kroppe bevæger og rækker ud, giver indtryk og tager udtryk til sig og forbinder sig med hinanden (Winther, 2009). Denne skolekrop “passer” godt til den nye pædagogiske praksis. Her sætter den faciliterende lærerkrop vidde rammer for improvisation, og skolekroppen kan gå nye veje med egne kompositioner, inspirerer med gode ideer til andre og række ud efter andres ideer.
OriginalsprogDansk
TitelDigital produktion : Deltagelse og læring
RedaktørerBirgitte Holm Sørensen, Karin Tweddell Levinsen, Helle Marie Skovbjerg
Antal sider128
Vol/bind1
Udgivelses stedFrederikshavn
ForlagDafolo Forlag A/S
Publikationsdato2017
Udgave1
Sider115
Kapitel7
ISBN (Trykt)978-87-7160-530-3
StatusUdgivet - 2017
NavnUndervisning og læring
ISSN2246-3259

Citer dette

Skovbjerg, H. M., & Henningsen, B. S. (2017). Kroppen i den digitale produktion. I B. H. Sørensen, K. T. Levinsen, & H. M. Skovbjerg (red.), Digital produktion: Deltagelse og læring (1 udg., Bind 1, s. 115). Frederikshavn: Dafolo Forlag A/S. Undervisning og læring
Skovbjerg, Helle Marie ; Henningsen, Birgitte Sølbeck. / Kroppen i den digitale produktion. Digital produktion: Deltagelse og læring. red. / Birgitte Holm Sørensen ; Karin Tweddell Levinsen ; Helle Marie Skovbjerg. Bind 1 1. udg. Frederikshavn : Dafolo Forlag A/S, 2017. s. 115 (Undervisning og læring).
@inbook{827e3337a27341f2b9234b769b47eb65,
title = "Kroppen i den digitale produktion",
abstract = "Sid stille og h{\o}r efter! Kig op fra jeres computer. Find jeres pladser. R{\ae}k h{\aa}nden op, n{\aa}r I vil sige noget. Det kr{\ae}ver sit at skabe et godt milj{\o} for l{\ae}ring. Kroppen tager plads i denne sammenh{\ae}ng og s{\ae}ttes p{\aa} plads. Med afs{\ae}t i et l{\ae}ngerevarende studie i den danske folkeskole vil artiklen unders{\o}ge diskurser om kroppen som den ‘(u)acceptable skolekrop’. Kapitlet tager udgangspunkt i observationerne p{\aa} {\'e}n skole og analyserer disse i relation til teori om krop. Skoleprojektet har til hensigt at introducere nye p{\ae}dagogiske og l{\ae}ringsm{\ae}ssige strategier, hvor eleverne tager aktiv del i deres l{\ae}reprocesser gennem digitale produktioner, ved at producere l{\ae}ringsmateriale til hinanden og samtidig synligg{\o}re deres l{\ae}reprocesser ved at vise dem til andre. Igennem Lefebvres (2001) rytmeanalyse vil artiklen tematisere den uacceptable og den acceptable krop i disse p{\ae}dagogiske og l{\ae}ringsm{\ae}ssige rammer gennem to musikmetaforer: Rytme og improvisation. Her er det centralt i artiklen at belyse sammenh{\ae}ng mellem p{\ae}dagogisk praksis og dens rammes{\ae}tning af kroppen med inspiration fra Palludan (2009) & Winther (2004). Kapitlet belyser hvordan den acceptable skolekrop afl{\ae}ser marchens rytme, retter ind og f{\o}lger efter instrukser fra den rytmes{\ae}ttende l{\ae}rerkrop. Strategierne for at underst{\o}tte den acceptable skolekrop er ”lyttestilling”, hvor b{\o}rnene sidder ret op og ned p{\aa} deres stole, med ansigtet vendt mod l{\ae}reren, uden at pille ved noget. Der er ogs{\aa} ”blyanten ligger stille”, hvor b{\o}rnene skal l{\ae}gge deres blyanter og g{\aa} i ”lyttestilling”. Alle disse strategier er med til at underst{\o}tte den st{\ae}rke l{\ae}rerkrop til at kunne administrere den acceptable skolekrop. Den acceptable skolekrop skriver sig p{\aa} mange m{\aa}der ind i en anden p{\ae}dagogik end den, som forsknings- og udviklingsprojektet foreskriver, og det skaber udfordringer, som diskuteres i artiklen. Den uacceptable skolekrop derimod har derimod mere jazzens karakter, hvor improvisation, individualitet og uforudsigelighed er centrale karakteristikas. Den uacceptable skolekrop s{\o}ger steder hen, hvor den kan improvisere - ved skraldespanden, i gruppearbejdet eller n{\aa}r der er vikar. De musiske improvisatoriske kroppe bev{\ae}ger og r{\ae}kker ud, giver indtryk og tager udtryk til sig og forbinder sig med hinanden (Winther, 2009). Denne skolekrop “passer” godt til den nye p{\ae}dagogiske praksis. Her s{\ae}tter den faciliterende l{\ae}rerkrop vidde rammer for improvisation, og skolekroppen kan g{\aa} nye veje med egne kompositioner, inspirerer med gode ideer til andre og r{\ae}kke ud efter andres ideer.",
author = "Skovbjerg, {Helle Marie} and Henningsen, {Birgitte S{\o}lbeck}",
year = "2017",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-7160-530-3",
volume = "1",
series = "Undervisning og l{\ae}ring",
publisher = "Dafolo Forlag A/S",
pages = "115",
editor = "S{\o}rensen, {Birgitte Holm} and Levinsen, {Karin Tweddell } and Skovbjerg, {Helle Marie}",
booktitle = "Digital produktion",
edition = "1",

}

Skovbjerg, HM & Henningsen, BS 2017, Kroppen i den digitale produktion. i BH Sørensen, KT Levinsen & HM Skovbjerg (red), Digital produktion: Deltagelse og læring. 1 udg, bind 1, Dafolo Forlag A/S, Frederikshavn, Undervisning og læring, s. 115.

Kroppen i den digitale produktion. / Skovbjerg, Helle Marie; Henningsen, Birgitte Sølbeck.

Digital produktion: Deltagelse og læring. red. / Birgitte Holm Sørensen; Karin Tweddell Levinsen; Helle Marie Skovbjerg. Bind 1 1. udg. Frederikshavn : Dafolo Forlag A/S, 2017. s. 115 (Undervisning og læring).

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

TY - CHAP

T1 - Kroppen i den digitale produktion

AU - Skovbjerg, Helle Marie

AU - Henningsen, Birgitte Sølbeck

PY - 2017

Y1 - 2017

N2 - Sid stille og hør efter! Kig op fra jeres computer. Find jeres pladser. Ræk hånden op, når I vil sige noget. Det kræver sit at skabe et godt miljø for læring. Kroppen tager plads i denne sammenhæng og sættes på plads. Med afsæt i et længerevarende studie i den danske folkeskole vil artiklen undersøge diskurser om kroppen som den ‘(u)acceptable skolekrop’. Kapitlet tager udgangspunkt i observationerne på én skole og analyserer disse i relation til teori om krop. Skoleprojektet har til hensigt at introducere nye pædagogiske og læringsmæssige strategier, hvor eleverne tager aktiv del i deres læreprocesser gennem digitale produktioner, ved at producere læringsmateriale til hinanden og samtidig synliggøre deres læreprocesser ved at vise dem til andre. Igennem Lefebvres (2001) rytmeanalyse vil artiklen tematisere den uacceptable og den acceptable krop i disse pædagogiske og læringsmæssige rammer gennem to musikmetaforer: Rytme og improvisation. Her er det centralt i artiklen at belyse sammenhæng mellem pædagogisk praksis og dens rammesætning af kroppen med inspiration fra Palludan (2009) & Winther (2004). Kapitlet belyser hvordan den acceptable skolekrop aflæser marchens rytme, retter ind og følger efter instrukser fra den rytmesættende lærerkrop. Strategierne for at understøtte den acceptable skolekrop er ”lyttestilling”, hvor børnene sidder ret op og ned på deres stole, med ansigtet vendt mod læreren, uden at pille ved noget. Der er også ”blyanten ligger stille”, hvor børnene skal lægge deres blyanter og gå i ”lyttestilling”. Alle disse strategier er med til at understøtte den stærke lærerkrop til at kunne administrere den acceptable skolekrop. Den acceptable skolekrop skriver sig på mange måder ind i en anden pædagogik end den, som forsknings- og udviklingsprojektet foreskriver, og det skaber udfordringer, som diskuteres i artiklen. Den uacceptable skolekrop derimod har derimod mere jazzens karakter, hvor improvisation, individualitet og uforudsigelighed er centrale karakteristikas. Den uacceptable skolekrop søger steder hen, hvor den kan improvisere - ved skraldespanden, i gruppearbejdet eller når der er vikar. De musiske improvisatoriske kroppe bevæger og rækker ud, giver indtryk og tager udtryk til sig og forbinder sig med hinanden (Winther, 2009). Denne skolekrop “passer” godt til den nye pædagogiske praksis. Her sætter den faciliterende lærerkrop vidde rammer for improvisation, og skolekroppen kan gå nye veje med egne kompositioner, inspirerer med gode ideer til andre og række ud efter andres ideer.

AB - Sid stille og hør efter! Kig op fra jeres computer. Find jeres pladser. Ræk hånden op, når I vil sige noget. Det kræver sit at skabe et godt miljø for læring. Kroppen tager plads i denne sammenhæng og sættes på plads. Med afsæt i et længerevarende studie i den danske folkeskole vil artiklen undersøge diskurser om kroppen som den ‘(u)acceptable skolekrop’. Kapitlet tager udgangspunkt i observationerne på én skole og analyserer disse i relation til teori om krop. Skoleprojektet har til hensigt at introducere nye pædagogiske og læringsmæssige strategier, hvor eleverne tager aktiv del i deres læreprocesser gennem digitale produktioner, ved at producere læringsmateriale til hinanden og samtidig synliggøre deres læreprocesser ved at vise dem til andre. Igennem Lefebvres (2001) rytmeanalyse vil artiklen tematisere den uacceptable og den acceptable krop i disse pædagogiske og læringsmæssige rammer gennem to musikmetaforer: Rytme og improvisation. Her er det centralt i artiklen at belyse sammenhæng mellem pædagogisk praksis og dens rammesætning af kroppen med inspiration fra Palludan (2009) & Winther (2004). Kapitlet belyser hvordan den acceptable skolekrop aflæser marchens rytme, retter ind og følger efter instrukser fra den rytmesættende lærerkrop. Strategierne for at understøtte den acceptable skolekrop er ”lyttestilling”, hvor børnene sidder ret op og ned på deres stole, med ansigtet vendt mod læreren, uden at pille ved noget. Der er også ”blyanten ligger stille”, hvor børnene skal lægge deres blyanter og gå i ”lyttestilling”. Alle disse strategier er med til at understøtte den stærke lærerkrop til at kunne administrere den acceptable skolekrop. Den acceptable skolekrop skriver sig på mange måder ind i en anden pædagogik end den, som forsknings- og udviklingsprojektet foreskriver, og det skaber udfordringer, som diskuteres i artiklen. Den uacceptable skolekrop derimod har derimod mere jazzens karakter, hvor improvisation, individualitet og uforudsigelighed er centrale karakteristikas. Den uacceptable skolekrop søger steder hen, hvor den kan improvisere - ved skraldespanden, i gruppearbejdet eller når der er vikar. De musiske improvisatoriske kroppe bevæger og rækker ud, giver indtryk og tager udtryk til sig og forbinder sig med hinanden (Winther, 2009). Denne skolekrop “passer” godt til den nye pædagogiske praksis. Her sætter den faciliterende lærerkrop vidde rammer for improvisation, og skolekroppen kan gå nye veje med egne kompositioner, inspirerer med gode ideer til andre og række ud efter andres ideer.

UR - https://www.dafolo-online.dk/bestil-b%C3%B8ger-og-tryksager-direkte-i-vores-onlinebutik/l%C3%A6reruddannelsen-digital-produktion---deltagelse-og-l%C3%A6ring-7742

UR - https://issuu.com/dafoloforlag/docs/digital_20produktion

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-7160-530-3

VL - 1

T3 - Undervisning og læring

SP - 115

BT - Digital produktion

A2 - Sørensen, Birgitte Holm

A2 - Levinsen, Karin Tweddell

A2 - Skovbjerg, Helle Marie

PB - Dafolo Forlag A/S

CY - Frederikshavn

ER -

Skovbjerg HM, Henningsen BS. Kroppen i den digitale produktion. I Sørensen BH, Levinsen KT, Skovbjerg HM, red., Digital produktion: Deltagelse og læring. 1 udg. Bind 1. Frederikshavn: Dafolo Forlag A/S. 2017. s. 115. (Undervisning og læring).