Kulturforklaring: Uddannelseshistorier om muslimskhed

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

Abstrakt

'Kulturforklaring: Uddannelseshistorier om muslimskhed 'handler ikke om muslimer. Den handler om, hvordan det blev muligt og meningsfuldt overhovedet at omtale grupper af børn i den danske folkeskole som muslimske elever.

I 1970 gik det op for det officielle Danmark, at ”gæstearbejdernes” børn var blevet elever i folkeskolen – eller burde blive det. Der blev oprettet modtagelsesklasser og klinikker for ”fremmedsprogede elever”, der blev iværksat skolerejser til ”jugoslaviske elevers” landsbyer og særlige ”tyrkiske pigeklasser”. ”Kineserbørns” spisevaner blev beskrevet pædagogisk, og der blev udarbejdet kommunale rapporter om elevernes ”kulturelle splittelse”.

Betegnelserne for eleverne ændrede sig i løbet af årene – fra fremmedarbejderbørn, tosprogede elever til muslimske elever – og det samme gjorde rammerne for at fortolke, beskrive og håndtere dem. Bogen undersøger, hvordan kultur og religion i den proces blev genstand for både interesse og problematisering. Og hvordan dette har været med til at forme det rum, elever, deres forældre og lærere manøvrerer i.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagTiderne Skifter
Udgave1
Antal sider208
ISBN (Trykt)9788702213621
StatusUdgivet - 2016

Emneord

  • History of education
  • Religion, state and school
  • Culture
  • Muslimness
  • Migration
  • Danishness

Citationsformater