Abstrakt

Den sociale virkelighed står ikke stille. Den er under konstant forandring. Det samme gælder de sociologiske metoder, som hele tiden videreudvikles, dels for at kunne opfange nye tendenser og fænomener i den sociale virkelighed, dels fordi teoretiske nybrud inden for sociologien undertiden nødvendiggør udvikling en af nye metoder. Denne bog omhandler disse nye metodiske udviklinger inden for den kvalitative sociologi.

Kvalitative udfordringer præsenterer en række nye spændende udviklingstendenser i og udfordringer for kvalitativ sociologisk metode. Den udspringer af flere års arbejde med at diskutere, anvende, udvikle og udfordre kvalitative metoder indenfor sociologien. Bogen rummer bud på metodiske nyudviklinger inden for forskellige konkrete empiriske felter foruden en række mere abstrakte input til debatten om kvalitative metoder. I bogen præsenteres bl.a. kapitler om fokusgruppeinterviews, casestudier, samtaleanalyse, ramme- og diskursanalyse og andre mere diskrete metoder, der er kapitler, der viser, hvordan man metodisk kan indfange mobilitet, subkultur, etnicitet og køn, ligesom der er kapitler, der diskuterer forholdet mellem sociologi og skønlitteratur, og hvordan man kan vurdere kvaliteten af kvalitative metoder.

Bogen henvender sig til studerende inden for sociologi og andre samfundsvidenskaber, men den vil med udbytte kunne læses af alle med interesse for sociologi og kvalitativ metode.

Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, og Sune Qvotrup Jensen, lektor i sociologi, begge ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagHans Reitzels Forlag
Antal sider384
ISBN (Trykt)978-87-41-25209-4
StatusUdgivet - 2012

Emneord

  • Kvalitativ metode
  • Kvalitativ sociologi

Citationsformater