Abstract

Kvalitative undersøgelser i praksis handler om metoder til at skabe viden om mennesker og samfund. Bogen giver en introduktion til etablerede kvalitative metoder som dokument- og interviewmetoder, observationsmetode samt aktions- og praksisforskning. Den introducerer desuden til, hvordan man anvender kvalitative metoder i studiet af dynamiske internetbaserede kilder, da en stor del af vores økonomiske, politiske og sociale liv udspilles på, og i forbindelse med, internettet og ikke mindst sociale medier.

Hvordan en undersøgelse bedst tilrettelægges afhænger af, hvilke spørgsmål den skal svare på. Bogen præsenterer derfor metodernes forskellige styrker og svagheder. Den kobler desuden de metodiske overvejelser op på et videnskabs- og erkendelsesteoretisk fundament, da fortolkningen af den viden, der kommer ud af en undersøgelse, afhænger af det videnskabsteoretiske grundlag metoderne bygger på.

I denne 2. udgave af bogen har forfatterne fastholdt ambitionen om at skrive forståeligt, anvendeligt og tæt på anvendelsen i praksis. Netop ønsket om nærhed til praksis indebærer, at denne udgave er udvidet og opdateret, herunder særligt i relation til digitale medier og nye digitale praksisser.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedFrederiksberg
ForlagSamfundslitteratur
Udgave2.
Antal sider360
ISBN (Trykt)978-87-593-4117-9
ISBN (Elektronisk)978-87-593-4165-0
StatusUdgivet - maj 2022

Emneord

  • kvlitative metoder
  • analyse
  • involverende metoder
  • digitale kilder
  • dokumentmetode
  • interview
  • videnskabsteori

Citationsformater