Kystsikringsprincipper

Kystsikring udføres på erosionskyster, hvor man vil søge at sikre arealer eller bygningsværker ved at reducere eller standse tilbagerykning af kystlinien. Da kystsikringsværkers sigte er at ændre den naturlige kystudvikling, er det selvfølgelig helt afgørende, at man på forhånd kan bedømme konsekvenserne. Den naturlige udvikling af en kyst er resultatet af et meget kompliceret samspil imellem geologiske forekomster, niveauforandringer og meteorologiske og hydrografiske forhold. Et heldigt udfald af et kystteknisk indgreb beror i høj grad på forståelse af dette samspil. I den kystmorfologiske litteratur skelnes imellem initialformer og udviklingsformer. Ved initialformer forstås kystformer, som er dannet ved vulkansk, tektonisk og glacial virksomhed. Udviklingsformerne dannes ud fra disse urformer ved påvirkning af bølger, strøm, vind, nedbør, afstrømning fra land, bevoksning, niveauforandringer, etc. Det er udviklingsformerne, der har interesse i forbindelse med kystsikring, herunder processer med geologisk set kort tidshorisont. Den følgende redegørelse omhandler kun udviklingsformer med relevans for den danske vestkyst nord for vadehavsområdet samt kysterne i indre danske farvande.