Læreres og vejlederes betydning for social mobilitet på universiteterne

Spørgsmålet i dette arbejdspapir er, hvorvidt de uddannelsesinterne påvirkningskanaler på de gymnasiale ungdomsuddannelser – gymnasielærere og studievejledere – kan øge den sociale mobilitet på universiteterne. Resultaterne viser for det første, at der er en betydelig ’talentreserve’ i form af arbejderbørn med gode karakterer, som ikke opnår en universitetsuddannelse. For det andet peger resultaterne i retning af, at lærerne i højere grad end vejlederne kan bidrage til at højne arbejderbørnenes uddannelsesambitioner. Lærerne er udslagsgivende, også når forældreengagementet er højt. For det tredje tyder resultaterne på, at vejlederne primært har en indirekte betydning, da deres påvirkning kun giver sig udslag i højere ambitioner blandt de, som i forvejen er påvirkede af lærerne.