Læringslandskaber for elever med indlæringsvanskeligheder: En analyse af den pædagogiske praksis på Havredal Praktiske Landbrugsskole

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

3828 Downloads (Pure)

Resumé

Baggrund
Denne afhandling består af en empirisk undersøgelse af den pædagogiske praksis på Havredal Praktiske Landbrugsskole (HPL). HPL er en mesterlæreinspireret landbrugsuddannelse for unge elever mellem 16-25 år med indlæringsvanskeligheder. HPL fungerer som et moderne landbrug, der drives af elever og lærere i fællesskab. Der er 38 indskrevne elever på skolen, der dyrker 140 ha jord og har en besætning på 50 sortbrogede malkekøer i løsdriftsstald, 250 søer samt 10 heste. Elevernes uddannelse og læring er struktureret omkring deres deltagelse i landbrugsaktiviteterne på skolen.
HPL er godkendt som en erhvervsuddannelse og eleverne får efter endt uddannelse titel af landbrugsassistenter. Efter uddannelsesforløbet på HPL får størstedelen af eleverne efterfølgende arbejde inden for landbruget, hvor de fleste bliver ansat i fleksjobs, mens enkelte tilkendes pension, og andre får job på ordinære vilkår.
Baggrunden for projektet er således, at HPL både har succes med at erhvervsuddanne en målgruppe af unge, der ellers har det vanskeligt i uddannelsessystemet, og efterfølgende også at udsluse dem på arbejdsmarkedet. Projektet vil beskrive og analysere den pædagogiske praksis på HPL, og derigennem bidrage til eksisterende forståelser af læring og indlæringsvanskeligheder.

Design
Metodisk er forskningsprojektet blevet tilrettelagt som et eksplorativt feltarbejde på HPL. Feltarbejdet har bestået af deltagerobservationer, der samlet har strakt sig over 30 måneder, hvor størstedelen af observationerne fandt sted i forskningsprojektets første 14 måneder. Herudover er der blevet foretaget kvalitative interviews med 12 elever fra HPL. Heraf blev de 7 af eleverne interviewet à 3 omgange. 7 lærere på HPL er blevet interviewet. Endelig er der blevet foretaget to videoobservationer af en elevs oplæringsforløb i malkegraven.

Teoretisk udgangspunkt
Teoretisk er afhandlingen inspireret af et situeret læringsperspektiv med fokus på elevernes læring gennem deltagelse i landbrugspraksis.
Der argumenteres for at store dele af socialvidenskaberne igennem de seneste årtier har været tilbøjelige til at negligere, at sociale praksisser er lokaliserede, og at de finder sted inden for nogle fysiske rammer, som har indflydelse på de sociale praksisser. Der argumenteres videre for, at visse fortolkninger af det situerede læringsperspektiv også har haft tendens til ikke at fokusere på de fysiske rammers betydning for læring. På den baggrund introduceres et topografisk perspektiv (Hastrup, 2004, 2005), som eksplicit tematiserer nødvendigheden af at inddrage betydning af sted, rum og landskaber for forståelsen af sociale praksisser. Den britiske antropolog Tim Ingolds Heidegger-inspirerede beboerperspektiv (Ingold, 2000) præsenteres som et bud på et topografisk perspektiv, som kan nuancere den situerede læringsforståelse.

Elevmålgruppen på HPL
Elevmålgruppen på HPL er vanskelig at definere entydigt. I afhandlingen anvendes kategorien indlæringsvanskeligheder som den samlebetegnelse, der bedst karakteriserer målgruppen. Der præsenteres to overordnede, forskellige teoretiske perspektiver på forståelsen af indlærings-vanskeligheder: 1) en kognitivt og 2) en sociokulturel forståelse af indlæringsvanskeligheder. Endelig argumenteres der for, at en række af det topografiske perspektivs erkendelser ligeledes er relevante for forståelsen af indlæringsvanskeligheder.

Empiriske resultater
En landbokulturel pædagogisk praksis
En gennemgående pointe i afhandlingen er, at der på HPL finder en landbokulturel pædagogisk praksis sted. Denne landbokulturelle praksis stiller en række identitetspositioneringsmuligheder til rådighed for eleverne. At HPL som uddannelsesinstitution fungerer som et landbrug betyder således ikke kun, at eleverne lærer de landbrugsfaglige færdigheder ved at deltage i landbrugspraksis. Det betyder også, at eleverne får mulighed for at forstå sig selv i forhold til en (landbo)kulturel praksis.
Med betoningen af den landbokulturelle pædagogiske praksis på HPL argumenterer jeg samtidig for, at forholdet mellem læring og kultur(elle praksisser) er relevant for forståelsen af læring. Dog er det vigtigt at være opmærksom på de potentielt essentialiserende og ensrettende konnotationer, der kan associeres med kulturbegrebet. Derfor skal afhandlingens anvendelse af landbokultur-begrebet anskues som et analytisk perspektiv til forståelsen af den pædagogiske praksis på HPL.

Beboelse af læringslandskaber
På baggrund af analyser af et oplæringsforløb i HPLs malkegrav argumenteres der for, at læring kan forstås som beboelse (dwelling) af et landskab (Ingold, 2000), hvor beboelse eksempelvis refererer til at tage ansvar, at tale på en bestemt måde, at gøre forskellige ting, der hører sig det kulturelle landskab, som man bebor, til. Læring som beboelse af et kulturelt læringslandskab er samtidig en identitetskonstituerende proces, hvor de forskellige landskaber tilbyder forskellige måder at positionere sig på.

Forskellige landskaber – forskellige betingelser for læring
En anden central læringsteoretisk pointe i afhandlingen er, at forskellige landskaber stiller forskellige betingelser for læring til rådighed. Eksempelvis har jeg argumenteret for, at en stor del af HPL-eleverne profiterer af at indgå i læringsrum med høj funktionalisme (Kirkeby, 2006). Arkitektonisk indbyder sådanne rum til veldefinerede og specialiserede aktiviteter. Samtidig er det læringsrum, der er overskuelige, og hvori der indgår mange letaflæselige affordances.
Der argumenteres for, at læringslandskabers arkitektoniske fremtoning kan have indflydelse på, i hvor høj grad elevernes indlæringsvanskeligheder bliver en faktor i læreprocessen

Bevægelser igennem læringslandskaber
Selvom der i afhandlingens lægges vægt på de fysiske rammers betydning for læring, skal læring samtidig begribes som et tværkontekstuelt fænomen. Derfor analyseres, hvordan eleverne bevæger sig på tværs af de forskellige læringslandskaber på HPL. Der argumenteres i den sammenhæng for at elevernes læring foregår som en tidsligt udstrakt deltagelse. Endelig pointeres det, hvordan elevernes deltagelse og læring foregår fra et personligt ståsted, hvormed menes at eleverne forvalter og forhandler de landbokulturelle og paradigmatiske læringsbaner, som de tilbydes, forskelligt.

Indlæringsvanskeligheder og bogligt anlagt klasserumsundervisning
På baggrund af analyser af klasserumsbaserede undervisningsforløb på HPL peges der på, at der ikke nødvendigvis er et modsætningsforhold imellem at være kategoriseret med indlærings-vanskeligheder og at kunne klare bogligt anlagt undervisning. Det pointeres at forudsætningen for denne præmis er, at klasserumsundervisningen integreres med den daglige landbrugspraksis på HPL. Når klasserumsundervisningen integreres med landbrugspraksis sættes undervisningen ind i nogle relevansstrukturer, som eleverne ofte har lettere ved at forholde sig til.
Elevernes håndtering af bogligt anlagt undervisning er ét blandt flere eksempler i afhandlingen på, at elevernes læring er under indflydelse af kontekstuelle faktorer. Samlet peger afhandlingen dermed på, at elevernes indlæringsvanskeligheder tager sig forskelligt ud, alt efter hvilke(t) læringslandskab(er), eleverne indgår i.
OriginalsprogDansk
ForlagInstitut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Antal sider296
StatusUdgivet - 2010

Citer dette

@phdthesis{e57a510f9272448fbe23c5ac05e1a3b9,
title = "L{\ae}ringslandskaber for elever med indl{\ae}ringsvanskeligheder: En analyse af den p{\ae}dagogiske praksis p{\aa} Havredal Praktiske Landbrugsskole",
abstract = "Baggrund Denne afhandling best{\aa}r af en empirisk unders{\o}gelse af den p{\ae}dagogiske praksis p{\aa} Havredal Praktiske Landbrugsskole (HPL). HPL er en mesterl{\ae}reinspireret landbrugsuddannelse for unge elever mellem 16-25 {\aa}r med indl{\ae}ringsvanskeligheder. HPL fungerer som et moderne landbrug, der drives af elever og l{\ae}rere i f{\ae}llesskab. Der er 38 indskrevne elever p{\aa} skolen, der dyrker 140 ha jord og har en bes{\ae}tning p{\aa} 50 sortbrogede malkek{\o}er i l{\o}sdriftsstald, 250 s{\o}er samt 10 heste. Elevernes uddannelse og l{\ae}ring er struktureret omkring deres deltagelse i landbrugsaktiviteterne p{\aa} skolen. HPL er godkendt som en erhvervsuddannelse og eleverne f{\aa}r efter endt uddannelse titel af landbrugsassistenter. Efter uddannelsesforl{\o}bet p{\aa} HPL f{\aa}r st{\o}rstedelen af eleverne efterf{\o}lgende arbejde inden for landbruget, hvor de fleste bliver ansat i fleksjobs, mens enkelte tilkendes pension, og andre f{\aa}r job p{\aa} ordin{\ae}re vilk{\aa}r.Baggrunden for projektet er s{\aa}ledes, at HPL b{\aa}de har succes med at erhvervsuddanne en m{\aa}lgruppe af unge, der ellers har det vanskeligt i uddannelsessystemet, og efterf{\o}lgende ogs{\aa} at udsluse dem p{\aa} arbejdsmarkedet. Projektet vil beskrive og analysere den p{\ae}dagogiske praksis p{\aa} HPL, og derigennem bidrage til eksisterende forst{\aa}elser af l{\ae}ring og indl{\ae}ringsvanskeligheder.DesignMetodisk er forskningsprojektet blevet tilrettelagt som et eksplorativt feltarbejde p{\aa} HPL. Feltarbejdet har best{\aa}et af deltagerobservationer, der samlet har strakt sig over 30 m{\aa}neder, hvor st{\o}rstedelen af observationerne fandt sted i forskningsprojektets f{\o}rste 14 m{\aa}neder. Herudover er der blevet foretaget kvalitative interviews med 12 elever fra HPL. Heraf blev de 7 af eleverne interviewet {\`a} 3 omgange. 7 l{\ae}rere p{\aa} HPL er blevet interviewet. Endelig er der blevet foretaget to videoobservationer af en elevs opl{\ae}ringsforl{\o}b i malkegraven. Teoretisk udgangspunkt Teoretisk er afhandlingen inspireret af et situeret l{\ae}ringsperspektiv med fokus p{\aa} elevernes l{\ae}ring gennem deltagelse i landbrugspraksis. Der argumenteres for at store dele af socialvidenskaberne igennem de seneste {\aa}rtier har v{\ae}ret tilb{\o}jelige til at negligere, at sociale praksisser er lokaliserede, og at de finder sted inden for nogle fysiske rammer, som har indflydelse p{\aa} de sociale praksisser. Der argumenteres videre for, at visse fortolkninger af det situerede l{\ae}ringsperspektiv ogs{\aa} har haft tendens til ikke at fokusere p{\aa} de fysiske rammers betydning for l{\ae}ring. P{\aa} den baggrund introduceres et topografisk perspektiv (Hastrup, 2004, 2005), som eksplicit tematiserer n{\o}dvendigheden af at inddrage betydning af sted, rum og landskaber for forst{\aa}elsen af sociale praksisser. Den britiske antropolog Tim Ingolds Heidegger-inspirerede beboerperspektiv (Ingold, 2000) pr{\ae}senteres som et bud p{\aa} et topografisk perspektiv, som kan nuancere den situerede l{\ae}ringsforst{\aa}else. Elevm{\aa}lgruppen p{\aa} HPLElevm{\aa}lgruppen p{\aa} HPL er vanskelig at definere entydigt. I afhandlingen anvendes kategorien indl{\ae}ringsvanskeligheder som den samlebetegnelse, der bedst karakteriserer m{\aa}lgruppen. Der pr{\ae}senteres to overordnede, forskellige teoretiske perspektiver p{\aa} forst{\aa}elsen af indl{\ae}rings-vanskeligheder: 1) en kognitivt og 2) en sociokulturel forst{\aa}else af indl{\ae}ringsvanskeligheder. Endelig argumenteres der for, at en r{\ae}kke af det topografiske perspektivs erkendelser ligeledes er relevante for forst{\aa}elsen af indl{\ae}ringsvanskeligheder. Empiriske resultater En landbokulturel p{\ae}dagogisk praksisEn gennemg{\aa}ende pointe i afhandlingen er, at der p{\aa} HPL finder en landbokulturel p{\ae}dagogisk praksis sted. Denne landbokulturelle praksis stiller en r{\ae}kke identitetspositioneringsmuligheder til r{\aa}dighed for eleverne. At HPL som uddannelsesinstitution fungerer som et landbrug betyder s{\aa}ledes ikke kun, at eleverne l{\ae}rer de landbrugsfaglige f{\ae}rdigheder ved at deltage i landbrugspraksis. Det betyder ogs{\aa}, at eleverne f{\aa}r mulighed for at forst{\aa} sig selv i forhold til en (landbo)kulturel praksis. Med betoningen af den landbokulturelle p{\ae}dagogiske praksis p{\aa} HPL argumenterer jeg samtidig for, at forholdet mellem l{\ae}ring og kultur(elle praksisser) er relevant for forst{\aa}elsen af l{\ae}ring. Dog er det vigtigt at v{\ae}re opm{\ae}rksom p{\aa} de potentielt essentialiserende og ensrettende konnotationer, der kan associeres med kulturbegrebet. Derfor skal afhandlingens anvendelse af landbokultur-begrebet anskues som et analytisk perspektiv til forst{\aa}elsen af den p{\ae}dagogiske praksis p{\aa} HPL. Beboelse af l{\ae}ringslandskaberP{\aa} baggrund af analyser af et opl{\ae}ringsforl{\o}b i HPLs malkegrav argumenteres der for, at l{\ae}ring kan forst{\aa}s som beboelse (dwelling) af et landskab (Ingold, 2000), hvor beboelse eksempelvis refererer til at tage ansvar, at tale p{\aa} en bestemt m{\aa}de, at g{\o}re forskellige ting, der h{\o}rer sig det kulturelle landskab, som man bebor, til. L{\ae}ring som beboelse af et kulturelt l{\ae}ringslandskab er samtidig en identitetskonstituerende proces, hvor de forskellige landskaber tilbyder forskellige m{\aa}der at positionere sig p{\aa}.Forskellige landskaber – forskellige betingelser for l{\ae}ringEn anden central l{\ae}ringsteoretisk pointe i afhandlingen er, at forskellige landskaber stiller forskellige betingelser for l{\ae}ring til r{\aa}dighed. Eksempelvis har jeg argumenteret for, at en stor del af HPL-eleverne profiterer af at indg{\aa} i l{\ae}ringsrum med h{\o}j funktionalisme (Kirkeby, 2006). Arkitektonisk indbyder s{\aa}danne rum til veldefinerede og specialiserede aktiviteter. Samtidig er det l{\ae}ringsrum, der er overskuelige, og hvori der indg{\aa}r mange letafl{\ae}selige affordances. Der argumenteres for, at l{\ae}ringslandskabers arkitektoniske fremtoning kan have indflydelse p{\aa}, i hvor h{\o}j grad elevernes indl{\ae}ringsvanskeligheder bliver en faktor i l{\ae}reprocessenBev{\ae}gelser igennem l{\ae}ringslandskaber Selvom der i afhandlingens l{\ae}gges v{\ae}gt p{\aa} de fysiske rammers betydning for l{\ae}ring, skal l{\ae}ring samtidig begribes som et tv{\ae}rkontekstuelt f{\ae}nomen. Derfor analyseres, hvordan eleverne bev{\ae}ger sig p{\aa} tv{\ae}rs af de forskellige l{\ae}ringslandskaber p{\aa} HPL. Der argumenteres i den sammenh{\ae}ng for at elevernes l{\ae}ring foreg{\aa}r som en tidsligt udstrakt deltagelse. Endelig pointeres det, hvordan elevernes deltagelse og l{\ae}ring foreg{\aa}r fra et personligt st{\aa}sted, hvormed menes at eleverne forvalter og forhandler de landbokulturelle og paradigmatiske l{\ae}ringsbaner, som de tilbydes, forskelligt. Indl{\ae}ringsvanskeligheder og bogligt anlagt klasserumsundervisningP{\aa} baggrund af analyser af klasserumsbaserede undervisningsforl{\o}b p{\aa} HPL peges der p{\aa}, at der ikke n{\o}dvendigvis er et mods{\ae}tningsforhold imellem at v{\ae}re kategoriseret med indl{\ae}rings-vanskeligheder og at kunne klare bogligt anlagt undervisning. Det pointeres at foruds{\ae}tningen for denne pr{\ae}mis er, at klasserumsundervisningen integreres med den daglige landbrugspraksis p{\aa} HPL. N{\aa}r klasserumsundervisningen integreres med landbrugspraksis s{\ae}ttes undervisningen ind i nogle relevansstrukturer, som eleverne ofte har lettere ved at forholde sig til.Elevernes h{\aa}ndtering af bogligt anlagt undervisning er {\'e}t blandt flere eksempler i afhandlingen p{\aa}, at elevernes l{\ae}ring er under indflydelse af kontekstuelle faktorer. Samlet peger afhandlingen dermed p{\aa}, at elevernes indl{\ae}ringsvanskeligheder tager sig forskelligt ud, alt efter hvilke(t) l{\ae}ringslandskab(er), eleverne indg{\aa}r i.",
author = "Thomas Szulevicz",
year = "2010",
language = "Dansk",
publisher = "Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet",

}

Læringslandskaber for elever med indlæringsvanskeligheder : En analyse af den pædagogiske praksis på Havredal Praktiske Landbrugsskole. / Szulevicz, Thomas.

Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, 2010. 296 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

TY - BOOK

T1 - Læringslandskaber for elever med indlæringsvanskeligheder

T2 - En analyse af den pædagogiske praksis på Havredal Praktiske Landbrugsskole

AU - Szulevicz, Thomas

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 - Baggrund Denne afhandling består af en empirisk undersøgelse af den pædagogiske praksis på Havredal Praktiske Landbrugsskole (HPL). HPL er en mesterlæreinspireret landbrugsuddannelse for unge elever mellem 16-25 år med indlæringsvanskeligheder. HPL fungerer som et moderne landbrug, der drives af elever og lærere i fællesskab. Der er 38 indskrevne elever på skolen, der dyrker 140 ha jord og har en besætning på 50 sortbrogede malkekøer i løsdriftsstald, 250 søer samt 10 heste. Elevernes uddannelse og læring er struktureret omkring deres deltagelse i landbrugsaktiviteterne på skolen. HPL er godkendt som en erhvervsuddannelse og eleverne får efter endt uddannelse titel af landbrugsassistenter. Efter uddannelsesforløbet på HPL får størstedelen af eleverne efterfølgende arbejde inden for landbruget, hvor de fleste bliver ansat i fleksjobs, mens enkelte tilkendes pension, og andre får job på ordinære vilkår.Baggrunden for projektet er således, at HPL både har succes med at erhvervsuddanne en målgruppe af unge, der ellers har det vanskeligt i uddannelsessystemet, og efterfølgende også at udsluse dem på arbejdsmarkedet. Projektet vil beskrive og analysere den pædagogiske praksis på HPL, og derigennem bidrage til eksisterende forståelser af læring og indlæringsvanskeligheder.DesignMetodisk er forskningsprojektet blevet tilrettelagt som et eksplorativt feltarbejde på HPL. Feltarbejdet har bestået af deltagerobservationer, der samlet har strakt sig over 30 måneder, hvor størstedelen af observationerne fandt sted i forskningsprojektets første 14 måneder. Herudover er der blevet foretaget kvalitative interviews med 12 elever fra HPL. Heraf blev de 7 af eleverne interviewet à 3 omgange. 7 lærere på HPL er blevet interviewet. Endelig er der blevet foretaget to videoobservationer af en elevs oplæringsforløb i malkegraven. Teoretisk udgangspunkt Teoretisk er afhandlingen inspireret af et situeret læringsperspektiv med fokus på elevernes læring gennem deltagelse i landbrugspraksis. Der argumenteres for at store dele af socialvidenskaberne igennem de seneste årtier har været tilbøjelige til at negligere, at sociale praksisser er lokaliserede, og at de finder sted inden for nogle fysiske rammer, som har indflydelse på de sociale praksisser. Der argumenteres videre for, at visse fortolkninger af det situerede læringsperspektiv også har haft tendens til ikke at fokusere på de fysiske rammers betydning for læring. På den baggrund introduceres et topografisk perspektiv (Hastrup, 2004, 2005), som eksplicit tematiserer nødvendigheden af at inddrage betydning af sted, rum og landskaber for forståelsen af sociale praksisser. Den britiske antropolog Tim Ingolds Heidegger-inspirerede beboerperspektiv (Ingold, 2000) præsenteres som et bud på et topografisk perspektiv, som kan nuancere den situerede læringsforståelse. Elevmålgruppen på HPLElevmålgruppen på HPL er vanskelig at definere entydigt. I afhandlingen anvendes kategorien indlæringsvanskeligheder som den samlebetegnelse, der bedst karakteriserer målgruppen. Der præsenteres to overordnede, forskellige teoretiske perspektiver på forståelsen af indlærings-vanskeligheder: 1) en kognitivt og 2) en sociokulturel forståelse af indlæringsvanskeligheder. Endelig argumenteres der for, at en række af det topografiske perspektivs erkendelser ligeledes er relevante for forståelsen af indlæringsvanskeligheder. Empiriske resultater En landbokulturel pædagogisk praksisEn gennemgående pointe i afhandlingen er, at der på HPL finder en landbokulturel pædagogisk praksis sted. Denne landbokulturelle praksis stiller en række identitetspositioneringsmuligheder til rådighed for eleverne. At HPL som uddannelsesinstitution fungerer som et landbrug betyder således ikke kun, at eleverne lærer de landbrugsfaglige færdigheder ved at deltage i landbrugspraksis. Det betyder også, at eleverne får mulighed for at forstå sig selv i forhold til en (landbo)kulturel praksis. Med betoningen af den landbokulturelle pædagogiske praksis på HPL argumenterer jeg samtidig for, at forholdet mellem læring og kultur(elle praksisser) er relevant for forståelsen af læring. Dog er det vigtigt at være opmærksom på de potentielt essentialiserende og ensrettende konnotationer, der kan associeres med kulturbegrebet. Derfor skal afhandlingens anvendelse af landbokultur-begrebet anskues som et analytisk perspektiv til forståelsen af den pædagogiske praksis på HPL. Beboelse af læringslandskaberPå baggrund af analyser af et oplæringsforløb i HPLs malkegrav argumenteres der for, at læring kan forstås som beboelse (dwelling) af et landskab (Ingold, 2000), hvor beboelse eksempelvis refererer til at tage ansvar, at tale på en bestemt måde, at gøre forskellige ting, der hører sig det kulturelle landskab, som man bebor, til. Læring som beboelse af et kulturelt læringslandskab er samtidig en identitetskonstituerende proces, hvor de forskellige landskaber tilbyder forskellige måder at positionere sig på.Forskellige landskaber – forskellige betingelser for læringEn anden central læringsteoretisk pointe i afhandlingen er, at forskellige landskaber stiller forskellige betingelser for læring til rådighed. Eksempelvis har jeg argumenteret for, at en stor del af HPL-eleverne profiterer af at indgå i læringsrum med høj funktionalisme (Kirkeby, 2006). Arkitektonisk indbyder sådanne rum til veldefinerede og specialiserede aktiviteter. Samtidig er det læringsrum, der er overskuelige, og hvori der indgår mange letaflæselige affordances. Der argumenteres for, at læringslandskabers arkitektoniske fremtoning kan have indflydelse på, i hvor høj grad elevernes indlæringsvanskeligheder bliver en faktor i læreprocessenBevægelser igennem læringslandskaber Selvom der i afhandlingens lægges vægt på de fysiske rammers betydning for læring, skal læring samtidig begribes som et tværkontekstuelt fænomen. Derfor analyseres, hvordan eleverne bevæger sig på tværs af de forskellige læringslandskaber på HPL. Der argumenteres i den sammenhæng for at elevernes læring foregår som en tidsligt udstrakt deltagelse. Endelig pointeres det, hvordan elevernes deltagelse og læring foregår fra et personligt ståsted, hvormed menes at eleverne forvalter og forhandler de landbokulturelle og paradigmatiske læringsbaner, som de tilbydes, forskelligt. Indlæringsvanskeligheder og bogligt anlagt klasserumsundervisningPå baggrund af analyser af klasserumsbaserede undervisningsforløb på HPL peges der på, at der ikke nødvendigvis er et modsætningsforhold imellem at være kategoriseret med indlærings-vanskeligheder og at kunne klare bogligt anlagt undervisning. Det pointeres at forudsætningen for denne præmis er, at klasserumsundervisningen integreres med den daglige landbrugspraksis på HPL. Når klasserumsundervisningen integreres med landbrugspraksis sættes undervisningen ind i nogle relevansstrukturer, som eleverne ofte har lettere ved at forholde sig til.Elevernes håndtering af bogligt anlagt undervisning er ét blandt flere eksempler i afhandlingen på, at elevernes læring er under indflydelse af kontekstuelle faktorer. Samlet peger afhandlingen dermed på, at elevernes indlæringsvanskeligheder tager sig forskelligt ud, alt efter hvilke(t) læringslandskab(er), eleverne indgår i.

AB - Baggrund Denne afhandling består af en empirisk undersøgelse af den pædagogiske praksis på Havredal Praktiske Landbrugsskole (HPL). HPL er en mesterlæreinspireret landbrugsuddannelse for unge elever mellem 16-25 år med indlæringsvanskeligheder. HPL fungerer som et moderne landbrug, der drives af elever og lærere i fællesskab. Der er 38 indskrevne elever på skolen, der dyrker 140 ha jord og har en besætning på 50 sortbrogede malkekøer i løsdriftsstald, 250 søer samt 10 heste. Elevernes uddannelse og læring er struktureret omkring deres deltagelse i landbrugsaktiviteterne på skolen. HPL er godkendt som en erhvervsuddannelse og eleverne får efter endt uddannelse titel af landbrugsassistenter. Efter uddannelsesforløbet på HPL får størstedelen af eleverne efterfølgende arbejde inden for landbruget, hvor de fleste bliver ansat i fleksjobs, mens enkelte tilkendes pension, og andre får job på ordinære vilkår.Baggrunden for projektet er således, at HPL både har succes med at erhvervsuddanne en målgruppe af unge, der ellers har det vanskeligt i uddannelsessystemet, og efterfølgende også at udsluse dem på arbejdsmarkedet. Projektet vil beskrive og analysere den pædagogiske praksis på HPL, og derigennem bidrage til eksisterende forståelser af læring og indlæringsvanskeligheder.DesignMetodisk er forskningsprojektet blevet tilrettelagt som et eksplorativt feltarbejde på HPL. Feltarbejdet har bestået af deltagerobservationer, der samlet har strakt sig over 30 måneder, hvor størstedelen af observationerne fandt sted i forskningsprojektets første 14 måneder. Herudover er der blevet foretaget kvalitative interviews med 12 elever fra HPL. Heraf blev de 7 af eleverne interviewet à 3 omgange. 7 lærere på HPL er blevet interviewet. Endelig er der blevet foretaget to videoobservationer af en elevs oplæringsforløb i malkegraven. Teoretisk udgangspunkt Teoretisk er afhandlingen inspireret af et situeret læringsperspektiv med fokus på elevernes læring gennem deltagelse i landbrugspraksis. Der argumenteres for at store dele af socialvidenskaberne igennem de seneste årtier har været tilbøjelige til at negligere, at sociale praksisser er lokaliserede, og at de finder sted inden for nogle fysiske rammer, som har indflydelse på de sociale praksisser. Der argumenteres videre for, at visse fortolkninger af det situerede læringsperspektiv også har haft tendens til ikke at fokusere på de fysiske rammers betydning for læring. På den baggrund introduceres et topografisk perspektiv (Hastrup, 2004, 2005), som eksplicit tematiserer nødvendigheden af at inddrage betydning af sted, rum og landskaber for forståelsen af sociale praksisser. Den britiske antropolog Tim Ingolds Heidegger-inspirerede beboerperspektiv (Ingold, 2000) præsenteres som et bud på et topografisk perspektiv, som kan nuancere den situerede læringsforståelse. Elevmålgruppen på HPLElevmålgruppen på HPL er vanskelig at definere entydigt. I afhandlingen anvendes kategorien indlæringsvanskeligheder som den samlebetegnelse, der bedst karakteriserer målgruppen. Der præsenteres to overordnede, forskellige teoretiske perspektiver på forståelsen af indlærings-vanskeligheder: 1) en kognitivt og 2) en sociokulturel forståelse af indlæringsvanskeligheder. Endelig argumenteres der for, at en række af det topografiske perspektivs erkendelser ligeledes er relevante for forståelsen af indlæringsvanskeligheder. Empiriske resultater En landbokulturel pædagogisk praksisEn gennemgående pointe i afhandlingen er, at der på HPL finder en landbokulturel pædagogisk praksis sted. Denne landbokulturelle praksis stiller en række identitetspositioneringsmuligheder til rådighed for eleverne. At HPL som uddannelsesinstitution fungerer som et landbrug betyder således ikke kun, at eleverne lærer de landbrugsfaglige færdigheder ved at deltage i landbrugspraksis. Det betyder også, at eleverne får mulighed for at forstå sig selv i forhold til en (landbo)kulturel praksis. Med betoningen af den landbokulturelle pædagogiske praksis på HPL argumenterer jeg samtidig for, at forholdet mellem læring og kultur(elle praksisser) er relevant for forståelsen af læring. Dog er det vigtigt at være opmærksom på de potentielt essentialiserende og ensrettende konnotationer, der kan associeres med kulturbegrebet. Derfor skal afhandlingens anvendelse af landbokultur-begrebet anskues som et analytisk perspektiv til forståelsen af den pædagogiske praksis på HPL. Beboelse af læringslandskaberPå baggrund af analyser af et oplæringsforløb i HPLs malkegrav argumenteres der for, at læring kan forstås som beboelse (dwelling) af et landskab (Ingold, 2000), hvor beboelse eksempelvis refererer til at tage ansvar, at tale på en bestemt måde, at gøre forskellige ting, der hører sig det kulturelle landskab, som man bebor, til. Læring som beboelse af et kulturelt læringslandskab er samtidig en identitetskonstituerende proces, hvor de forskellige landskaber tilbyder forskellige måder at positionere sig på.Forskellige landskaber – forskellige betingelser for læringEn anden central læringsteoretisk pointe i afhandlingen er, at forskellige landskaber stiller forskellige betingelser for læring til rådighed. Eksempelvis har jeg argumenteret for, at en stor del af HPL-eleverne profiterer af at indgå i læringsrum med høj funktionalisme (Kirkeby, 2006). Arkitektonisk indbyder sådanne rum til veldefinerede og specialiserede aktiviteter. Samtidig er det læringsrum, der er overskuelige, og hvori der indgår mange letaflæselige affordances. Der argumenteres for, at læringslandskabers arkitektoniske fremtoning kan have indflydelse på, i hvor høj grad elevernes indlæringsvanskeligheder bliver en faktor i læreprocessenBevægelser igennem læringslandskaber Selvom der i afhandlingens lægges vægt på de fysiske rammers betydning for læring, skal læring samtidig begribes som et tværkontekstuelt fænomen. Derfor analyseres, hvordan eleverne bevæger sig på tværs af de forskellige læringslandskaber på HPL. Der argumenteres i den sammenhæng for at elevernes læring foregår som en tidsligt udstrakt deltagelse. Endelig pointeres det, hvordan elevernes deltagelse og læring foregår fra et personligt ståsted, hvormed menes at eleverne forvalter og forhandler de landbokulturelle og paradigmatiske læringsbaner, som de tilbydes, forskelligt. Indlæringsvanskeligheder og bogligt anlagt klasserumsundervisningPå baggrund af analyser af klasserumsbaserede undervisningsforløb på HPL peges der på, at der ikke nødvendigvis er et modsætningsforhold imellem at være kategoriseret med indlærings-vanskeligheder og at kunne klare bogligt anlagt undervisning. Det pointeres at forudsætningen for denne præmis er, at klasserumsundervisningen integreres med den daglige landbrugspraksis på HPL. Når klasserumsundervisningen integreres med landbrugspraksis sættes undervisningen ind i nogle relevansstrukturer, som eleverne ofte har lettere ved at forholde sig til.Elevernes håndtering af bogligt anlagt undervisning er ét blandt flere eksempler i afhandlingen på, at elevernes læring er under indflydelse af kontekstuelle faktorer. Samlet peger afhandlingen dermed på, at elevernes indlæringsvanskeligheder tager sig forskelligt ud, alt efter hvilke(t) læringslandskab(er), eleverne indgår i.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Læringslandskaber for elever med indlæringsvanskeligheder

PB - Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

ER -