Læringsrum og vidensudvikling i professionsuddannelser

Fremtidens undervisningsmiljø belyses i denne artikel med afsæt i spørgsmålet om hvornår og hvordan fysiske som virtuelle rum bliver til attraktive og vidensproduktive læringsrum for studerende. Kernespørgsmålet er således hvilke undervisningsrum, herunder fysiske, virtuelle og konceptuelle rum, der udvikler sig til læringsrum. Grundantagelsen er, at undervisningsrum er rammer som uddannelsesinstitutioner og andre stiller til rådighed, mens læringsrum opstår og aktiveres i en situeret, social og kulturel praksis.

Artiklen bygger på såvel teoretisk funderede overvejelser, som på empiriske studier af læringsrums vækstbetingelser. Med afsæt i en forståelse af rum og videnssudvikling udvikles en forståelsesramme for samspillet mellem undervisnings- og læringsrum, baseret på den grundlæggende antagelse at læringsrum har både en social og individuel videnskomponent.

Empirisk undersøges hvorledes nye studerende, undervisere og andre involverede på 2 professionsuddannelser ekspliciterer, at de agerer, når de stilles over for et valg mellem fleksibel decentral tilstedeværelse og fysisk tilstedeværelse centralt på uddannelsesinstitutionen. Den teoretisk funderede forståelsesramme bruges til at analysere og fortolke data og illustrere, hvordan mangeartede faktorer i praksis påvirker realiseringen af læringsmiljøet.

Det konkluderes, at oplevelse og brug af uddannelses- og læringsrum præges af de studerendes forforståelser, præferencer, mål og ønsker, hvor uddannelsestilrettelæggelse skal passe ind i de studerendes liv i bredere forstand. I de to cases betyder det, at de studerende anvender, prioriterer og sorterer i de rum uddannelsesstedet stiller til rådighed på en måde, der ikke fremmer ibrugtagningen af de nye kombinationer af fysiske og ikt-baserede rum.