Abstract
Udenlandske studier, primært i USA og England, har påvist, at lønmodtagere, der er medlem af en fagforening, får en ’lønpræmie’ i forhold til lønmodtagere, der ikke er medlem af en fagforening. Det vil sige, at der opnås en lønmæssig gevinst ved at være fagforeningsmedlem sammenlignet med ikke at være det. I artiklen her undersøger vi, på baggrund af et unikt dansk empirisk løndatamateriale, om de udenlandske resultater genfindes på det danske arbejdsmarked. I en dansk kontekst er det dog alene relevant at undersøge, om der er en løngevinst forbundet med at være dækket af en kollektiv overenskomst i forhold til ikke at være dækket - uanset medlemskab af en fagforening. Vores undersøgelse viser, at overenskomstdækning giver faggrupperne i bunden af lønhierarkiet de største løngevinster og giver en samlet, gennemsnitlig løngevinst for lønmodtagere, der er dækket af en kollektiv overenskomst sammenlignet med lønmodtagere, der ikke er overenskomstdækket.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Artikelnummer | nr 1 |
Tidsskrift | Tidsskrift for Arbejdsliv |
Vol/bind | 21 |
Udgave nummer | 1 |
Sider (fra-til) | 98 - 116 |
Antal sider | 22 |
ISSN | 1399-1442 |
Status | Udgivet - 2019 |
Emneord
- arbejdsmarked, fagforening, overenskomst, overenskomsteffekt, lønniveau, lønstruktur