Lavfrekvent støj fra store vindmøller

Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskningpeer review

6780 Downloads (Pure)

Resumé

I undersøgelsen analyseres data fra 48 små og store vindmøller. Resultaterne viser, at store vindmøller (2,3‑3,6 MW) udsender relativt mere lavfrekvent støj end små vindmøller (op til 2 MW). Efterhånden som støjen bevæger sig væk fra møllen, bliver det lavfrekvente indhold endnu mere udtalt, fordi luftens absorption reducerer de høje frekvenser mere end de lave.

Ser man på det A‑vægtede lydtryk udendørs i relevante naboafstande, udgør de lave frekvenser en væsentlig del af støjen. Der er derfor ingen tvivl om, at den lavfrekvente del af støjspektret har betydning for naboernes oplevelse af støjgener fra store vindmøller.

Den lavfrekvente støj kan også genere indendørs, naturligvis afhængigt af lydisolationen. Hvis det udendørs lydtryk for den totale støj ligger i nærheden af det maksimalt tilladelige i Danmark er der risiko for, at en betragtelig del af naboerne vil være generede af lavfrekvent støj, selv indendørs.

Forskellen i lavfrekvent støj fra små til store møller kan udtrykkes som en forskydning nedad i frekvens af det relative frekvensspektrum på omkring 1/3 oktav. Et yderligere skift af lignende størrelse må forventes for vindmøller i 10 MW størrelsen med dertil svarende forøgede gener fra lavfrekvent støj.

Vindmøllerne udsender også infralyd, men når man tager menneskets følsomhed overfor disse frekvenser i betragtning, er der tale om meget lave niveauer. Selv tæt på møllerne er lydtrykket langt under den normale høretærskel. Infralyd betragtes derfor ikke som et problem for møller af konstruktion og størrelse som de undersøgte møller.

Den udsendte A‑vægtede lydeffekt stiger proportionalt med møllernes elektriske effekt eller sandsynligvis endnu mere. Derfor forurener store vindmøller det samme – eller et større – areal med støj, sammenlignet med små møller med den samme samlede elektriske effekt.

Der er forskelle på flere decibel på støjen fra forskellige møller af samme størrelse, selv når møllerne er af samme fabrikat og model. I planlægningsfasen må man derfor indregne en sikkerhedsmargin for at sikre, at de rejste vindmøller vil overholde støjgrænserne. Der findes en international teknisk specifikation for dette, men den anvendes ofte ikke.

Under visse atmosfæriske betingelser kan støjen fra vindmøller være mere generende og – især den lavfrekvente del – udbrede sig meget længere end normalt antaget. Det er nødvendigt med mere viden om sådanne fænomener og deres forekomst.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedAalborg
ForlagInstitut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet
Antal sider51
ISBN (Trykt)978-87-92328-30-4
StatusUdgivet - 11 jun. 2010

Citer dette

Møller, H., & Pedersen, C. S. (2010). Lavfrekvent støj fra store vindmøller. Aalborg: Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet.
Møller, Henrik ; Pedersen, Christian Sejer. / Lavfrekvent støj fra store vindmøller. Aalborg : Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, 2010. 51 s.
@book{3750ac2531d049cfb002e74cd3eb8395,
title = "Lavfrekvent st{\o}j fra store vindm{\o}ller",
abstract = "I unders{\o}gelsen analyseres data fra 48 sm{\aa} og store vindm{\o}ller. Resultaterne viser, at store vindm{\o}ller (2,3‑3,6 MW) udsender relativt mere lavfrekvent st{\o}j end sm{\aa} vindm{\o}ller (op til 2 MW). Efterh{\aa}nden som st{\o}jen bev{\ae}ger sig v{\ae}k fra m{\o}llen, bliver det lavfrekvente indhold endnu mere udtalt, fordi luftens absorption reducerer de h{\o}je frekvenser mere end de lave. Ser man p{\aa} det A‑v{\ae}gtede lydtryk udend{\o}rs i relevante naboafstande, udg{\o}r de lave frekvenser en v{\ae}sentlig del af st{\o}jen. Der er derfor ingen tvivl om, at den lavfrekvente del af st{\o}jspektret har betydning for naboernes oplevelse af st{\o}jgener fra store vindm{\o}ller. Den lavfrekvente st{\o}j kan ogs{\aa} genere indend{\o}rs, naturligvis afh{\ae}ngigt af lydisolationen. Hvis det udend{\o}rs lydtryk for den totale st{\o}j ligger i n{\ae}rheden af det maksimalt tilladelige i Danmark er der risiko for, at en betragtelig del af naboerne vil v{\ae}re generede af lavfrekvent st{\o}j, selv indend{\o}rs. Forskellen i lavfrekvent st{\o}j fra sm{\aa} til store m{\o}ller kan udtrykkes som en forskydning nedad i frekvens af det relative frekvensspektrum p{\aa} omkring 1/3 oktav. Et yderligere skift af lignende st{\o}rrelse m{\aa} forventes for vindm{\o}ller i 10 MW st{\o}rrelsen med dertil svarende for{\o}gede gener fra lavfrekvent st{\o}j. Vindm{\o}llerne udsender ogs{\aa} infralyd, men n{\aa}r man tager menneskets f{\o}lsomhed overfor disse frekvenser i betragtning, er der tale om meget lave niveauer. Selv t{\ae}t p{\aa} m{\o}llerne er lydtrykket langt under den normale h{\o}ret{\ae}rskel. Infralyd betragtes derfor ikke som et problem for m{\o}ller af konstruktion og st{\o}rrelse som de unders{\o}gte m{\o}ller. Den udsendte A‑v{\ae}gtede lydeffekt stiger proportionalt med m{\o}llernes elektriske effekt eller sandsynligvis endnu mere. Derfor forurener store vindm{\o}ller det samme – eller et st{\o}rre – areal med st{\o}j, sammenlignet med sm{\aa} m{\o}ller med den samme samlede elektriske effekt. Der er forskelle p{\aa} flere decibel p{\aa} st{\o}jen fra forskellige m{\o}ller af samme st{\o}rrelse, selv n{\aa}r m{\o}llerne er af samme fabrikat og model. I planl{\ae}gningsfasen m{\aa} man derfor indregne en sikkerhedsmargin for at sikre, at de rejste vindm{\o}ller vil overholde st{\o}jgr{\ae}nserne. Der findes en international teknisk specifikation for dette, men den anvendes ofte ikke. Under visse atmosf{\ae}riske betingelser kan st{\o}jen fra vindm{\o}ller v{\ae}re mere generende og – is{\ae}r den lavfrekvente del – udbrede sig meget l{\ae}ngere end normalt antaget. Det er n{\o}dvendigt med mere viden om s{\aa}danne f{\ae}nomener og deres forekomst.",
author = "Henrik M{\o}ller and Pedersen, {Christian Sejer}",
year = "2010",
month = "6",
day = "11",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-92328-30-4",
publisher = "Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet",
address = "Danmark",

}

Møller, H & Pedersen, CS 2010, Lavfrekvent støj fra store vindmøller. Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, Aalborg.

Lavfrekvent støj fra store vindmøller. / Møller, Henrik; Pedersen, Christian Sejer.

Aalborg : Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, 2010. 51 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskningpeer review

TY - RPRT

T1 - Lavfrekvent støj fra store vindmøller

AU - Møller, Henrik

AU - Pedersen, Christian Sejer

PY - 2010/6/11

Y1 - 2010/6/11

N2 - I undersøgelsen analyseres data fra 48 små og store vindmøller. Resultaterne viser, at store vindmøller (2,3‑3,6 MW) udsender relativt mere lavfrekvent støj end små vindmøller (op til 2 MW). Efterhånden som støjen bevæger sig væk fra møllen, bliver det lavfrekvente indhold endnu mere udtalt, fordi luftens absorption reducerer de høje frekvenser mere end de lave. Ser man på det A‑vægtede lydtryk udendørs i relevante naboafstande, udgør de lave frekvenser en væsentlig del af støjen. Der er derfor ingen tvivl om, at den lavfrekvente del af støjspektret har betydning for naboernes oplevelse af støjgener fra store vindmøller. Den lavfrekvente støj kan også genere indendørs, naturligvis afhængigt af lydisolationen. Hvis det udendørs lydtryk for den totale støj ligger i nærheden af det maksimalt tilladelige i Danmark er der risiko for, at en betragtelig del af naboerne vil være generede af lavfrekvent støj, selv indendørs. Forskellen i lavfrekvent støj fra små til store møller kan udtrykkes som en forskydning nedad i frekvens af det relative frekvensspektrum på omkring 1/3 oktav. Et yderligere skift af lignende størrelse må forventes for vindmøller i 10 MW størrelsen med dertil svarende forøgede gener fra lavfrekvent støj. Vindmøllerne udsender også infralyd, men når man tager menneskets følsomhed overfor disse frekvenser i betragtning, er der tale om meget lave niveauer. Selv tæt på møllerne er lydtrykket langt under den normale høretærskel. Infralyd betragtes derfor ikke som et problem for møller af konstruktion og størrelse som de undersøgte møller. Den udsendte A‑vægtede lydeffekt stiger proportionalt med møllernes elektriske effekt eller sandsynligvis endnu mere. Derfor forurener store vindmøller det samme – eller et større – areal med støj, sammenlignet med små møller med den samme samlede elektriske effekt. Der er forskelle på flere decibel på støjen fra forskellige møller af samme størrelse, selv når møllerne er af samme fabrikat og model. I planlægningsfasen må man derfor indregne en sikkerhedsmargin for at sikre, at de rejste vindmøller vil overholde støjgrænserne. Der findes en international teknisk specifikation for dette, men den anvendes ofte ikke. Under visse atmosfæriske betingelser kan støjen fra vindmøller være mere generende og – især den lavfrekvente del – udbrede sig meget længere end normalt antaget. Det er nødvendigt med mere viden om sådanne fænomener og deres forekomst.

AB - I undersøgelsen analyseres data fra 48 små og store vindmøller. Resultaterne viser, at store vindmøller (2,3‑3,6 MW) udsender relativt mere lavfrekvent støj end små vindmøller (op til 2 MW). Efterhånden som støjen bevæger sig væk fra møllen, bliver det lavfrekvente indhold endnu mere udtalt, fordi luftens absorption reducerer de høje frekvenser mere end de lave. Ser man på det A‑vægtede lydtryk udendørs i relevante naboafstande, udgør de lave frekvenser en væsentlig del af støjen. Der er derfor ingen tvivl om, at den lavfrekvente del af støjspektret har betydning for naboernes oplevelse af støjgener fra store vindmøller. Den lavfrekvente støj kan også genere indendørs, naturligvis afhængigt af lydisolationen. Hvis det udendørs lydtryk for den totale støj ligger i nærheden af det maksimalt tilladelige i Danmark er der risiko for, at en betragtelig del af naboerne vil være generede af lavfrekvent støj, selv indendørs. Forskellen i lavfrekvent støj fra små til store møller kan udtrykkes som en forskydning nedad i frekvens af det relative frekvensspektrum på omkring 1/3 oktav. Et yderligere skift af lignende størrelse må forventes for vindmøller i 10 MW størrelsen med dertil svarende forøgede gener fra lavfrekvent støj. Vindmøllerne udsender også infralyd, men når man tager menneskets følsomhed overfor disse frekvenser i betragtning, er der tale om meget lave niveauer. Selv tæt på møllerne er lydtrykket langt under den normale høretærskel. Infralyd betragtes derfor ikke som et problem for møller af konstruktion og størrelse som de undersøgte møller. Den udsendte A‑vægtede lydeffekt stiger proportionalt med møllernes elektriske effekt eller sandsynligvis endnu mere. Derfor forurener store vindmøller det samme – eller et større – areal med støj, sammenlignet med små møller med den samme samlede elektriske effekt. Der er forskelle på flere decibel på støjen fra forskellige møller af samme størrelse, selv når møllerne er af samme fabrikat og model. I planlægningsfasen må man derfor indregne en sikkerhedsmargin for at sikre, at de rejste vindmøller vil overholde støjgrænserne. Der findes en international teknisk specifikation for dette, men den anvendes ofte ikke. Under visse atmosfæriske betingelser kan støjen fra vindmøller være mere generende og – især den lavfrekvente del – udbrede sig meget længere end normalt antaget. Det er nødvendigt med mere viden om sådanne fænomener og deres forekomst.

M3 - Rapport

SN - 978-87-92328-30-4

BT - Lavfrekvent støj fra store vindmøller

PB - Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet

CY - Aalborg

ER -

Møller H, Pedersen CS. Lavfrekvent støj fra store vindmøller. Aalborg: Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, 2010. 51 s.