Ledelsesfilosofi og Praksis: Indledning

Ledelse italesættes i bl.a. ledelseslitteraturen ud fra mange forskellige perspektiver, der naturligvis er præget af deres samtid og det udgangspunkt, forfatteren har. Hidtil har ledelseslitteraturen hovedsageligt fokuseret på, hvad lederen bør beskæftige sig med og hvordan lederens position kan understøttes og styrkes. I den traditionelle ledelsesforståelse etableres fortællingen om ledelse som det, der sikrer udvikling og overlevelse for såvel organisation som organisationsmedlemmer. Ledelse bliver i dette perspektiv det, der driver organisationen frem mod succes, udvikling og overlevelse. Disse fortællinger skabes på baggrund af ledelsesmetaforer som f.eks. den ”stærke mand”, ”styrmanden” og ”hærføreren”. Det er alle ledelsesbilleder, der iscenesætter lederen som en person, der besidder særlige kompetencer og, præcis som Janus, evner at skabe et altseende eller omnipotent perspektiv. I fyrstespejl, som f.eks. Machiavellis ”Fyrsten”, Platons ”Statsmanden”, Taylors ”The Principles of Scientific Management” og Fayols ”General and Industrial Management”, har ledelse og ledelsesforskningen således koncentreret sig om ledelsestyper, god/rigtig ledelse, management/organisering og arbejdsdeling, ledelsestekniske værktøjer, beslutningsmodeller, kontrolsystemer, strategi etc.