Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning: Forundersøgelse

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskningpeer review

171 Downloads (Pure)

Abstrakt

I rapporten Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning etableres der et første bud på dokumentation af cirkulære byggematerialers klimapåvirkning. I byggeriet har der i de senere år været fokus på at finde holdbare løsninger til at minimere bygningers miljøbelastning og ressourcetræk. Her indgår ”cirkulær økonomi” som en af de fremgangsmåder, der fremhæves som løsningsforslag. Cirkulær økonomi medfører øget fokus på graden af genbrug og genanvendelse af de byggevarer og bygningsdele, som har tilstrækkelig kvalitet hertil. På denne måde forventes det at kunne reducere både byggeriets miljøbelastning, ressourceforbrug og affaldsgenerering, men størrelsesordenen er stadig ukendt.

Livscyklusvurdering (LCA) har i en årrække været anvendt til at dokumentere bygningers miljøbelastning. For at udføre en LCA på bygninger er der derfor behov for god dokumentation af alle de anvendte materialers miljøbelastning. Denne rapport præsenterer miljøbelastningen for en række byggematerialer samt CO2 besparelsen ved genanvendelse af gængse byggematerialer som murværk, beton, stål, træ, gipsplader, vinduer, tagsten, ventilationsrør, aluminiumsplader, døre og tagpap.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKbh.
ForlagPolyteknisk Boghandel og Forlag
Antal sider124
ISBN (Trykt)978-87-93585-19-5
StatusUdgivet - 30 dec. 2019
NavnSBI
Vol/bind2019:08

Emneord

  • Bæredygtighed
  • genbrug og genanvendelse af byggematerialer
  • cirkulær økonomi
  • miljøpåvirkning
  • byggeproces
  • energiforbrug

Citationsformater