Lokal landbrugsplanlægning: en undersøgelse af dansk jordfordelingspraksis 1979-84 og om forandring af landbrug og landskab

Esben Munk Sørensen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskning

298 Downloads (Pure)

Abstract

Det er almindeligt anerkendt, at landbrugserhvervet står overfor store forandringer. Prisfald på de fremherskende landbrugsprodukter og fortsatte krav om miljøtilpasning af produktionen vil markant ændre de landbrugsområder, vi kender i dag.

Disse forandringer vil forløbe i mindst to forskellige retninger.

I nogle områder vil landbrugsproduktionen fortsat være stigende og baseret på landbrugsbedrifter som heltidserhverv og med stigende produktivitet og effektivitet. Udviklingen i disse områder vil kunne karakteriseres som intensivering.

I andre områder vil nye landbrugsproduktioner udvikle sig baseret på vedligeholdelsen af landskabet og miljøet. En udvikling som vil basere sig på tilførsel af økonomiske ressourcer direkte til området og betyde en ekstensivering af den landbrugsmæssige arealanvendelse.

Det er bogens hovedsynspunkt, at denne udvikling nødvendiggør inddragelse af planlægningssynspunkter og miljømæssige helhedsovervejelser i den landbrugslovgivning, der ellers har været isoleret fra den øvrige plan- og areallovgivning.

Bogen gennemgår undersøgelser af 5 års jordfordelingspraksis og peger på, at principperne fra denne planlægningstradition burde spille en langt vigtigere rolle i den lokale udvikling af landbrugsområder. En udvikling, som må hvile på hensynet til miljø- og naturbevaringsinteresserne.

Vanskeligheden består for det første i at få Landbruget til at ændre kurs og tilpasse landbrugslovgivningen til denne udvikling, således at både heltidserhvervet og miljøet sikres udviklingsmuligheder. For det andet at give de lokale landmænd reel indflydelse på deres fremtidige levevilkår og udviklingsmuligheder.

Hvis dette ikke sker er der imidlertid fare for udvikling af et kontrol- og overvågningsapparat, som vil være kvælende for lokalt engagement og drivkraft.

Bogen er resultatet af et forskningsprojekt, der er gennemført med støtte fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige forskningsråd.
Bidragets oversatte titelDevelopment of Agriculture in Local Areas
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedAalborg
ForlagAalborg Universitetsforlag
Antal sider320
ISBN (Trykt)87-7307-360-1
StatusUdgivet - 1987
NavnSerie om offentlig planlægning
Nummer21

Citationsformater