Lovens grænser, den sociale skævhed i valgdeltagelsen, og retfærdiggørelsen af stemmepligt

Publikation: Bidrag til tidsskriftKonferenceartikel i tidsskriftForskningpeer review

Resumé

Da valgdeltagelsen er uforholdsmæssigt lav blandt dårligt stillede borgere, vil indførelsen af en retslig forpligtigelse til at stemme føre til en større stigning i valgdeltagelsen blandt dårligt stillede borgere end blandt velstillede borgere. Derfor øger stemmepligt dårligt stillede borgeres politiske indflydelse. De to mest prominente argumenter for stemmepligt tager begge afsæt i denne velbegrundede empiriske påstand. Ifølge disse argumenter er stemmepligt retfærdiggjort på grund af de gode konsekvenser af at øge de dårligt stilledes politiske indflydelse. Det er imidlertid ikke muligt at retfærdiggøre at påbyde velstillede borgere at stemme med henvisning til, at det er ønskværdigt at hæve valgdeltagelsen blandt dårligt stillede borgere. Derfor slår begge argumenter fejl.
OriginalsprogDansk
TidsskriftPolitica
Vol/bind50
Udgave nummer2
Sider (fra-til)236-254
Antal sider19
ISSN0105-0710
StatusUdgivet - 2018
BegivenhedLovens Grænser - Aarhus Universitet, Aarhus, Danmark
Varighed: 3 aug. 20173 aug. 2017

Workshop

WorkshopLovens Grænser
LokationAarhus Universitet
LandDanmark
ByAarhus
Periode03/08/201703/08/2017

Emneord

  • Stemmepligt
  • Lovens grænser
  • compulsory voting
  • valgdeltagelse

Citer dette

@inproceedings{c63fd64b7f1b4d58b75ccb3f255f8f59,
title = "Lovens gr{\ae}nser, den sociale sk{\ae}vhed i valgdeltagelsen, og retf{\ae}rdigg{\o}relsen af stemmepligt",
abstract = "Da valgdeltagelsen er uforholdsm{\ae}ssigt lav blandt d{\aa}rligt stillede borgere, vil indf{\o}relsen af en retslig forpligtigelse til at stemme f{\o}re til en st{\o}rre stigning i valgdeltagelsen blandt d{\aa}rligt stillede borgere end blandt velstillede borgere. Derfor {\o}ger stemmepligt d{\aa}rligt stillede borgeres politiske indflydelse. De to mest prominente argumenter for stemmepligt tager begge afs{\ae}t i denne velbegrundede empiriske p{\aa}stand. If{\o}lge disse argumenter er stemmepligt retf{\ae}rdiggjort p{\aa} grund af de gode konsekvenser af at {\o}ge de d{\aa}rligt stilledes politiske indflydelse. Det er imidlertid ikke muligt at retf{\ae}rdigg{\o}re at p{\aa}byde velstillede borgere at stemme med henvisning til, at det er {\o}nskv{\ae}rdigt at h{\ae}ve valgdeltagelsen blandt d{\aa}rligt stillede borgere. Derfor sl{\aa}r begge argumenter fejl.",
keywords = "Stemmepligt, Lovens gr{\ae}nser, compulsory voting, valgdeltagelse",
author = "Thaysen, {Jens Damgaard}",
year = "2018",
language = "Dansk",
volume = "50",
pages = "236--254",
journal = "Politica - Tidsskrift for politisk videnskab",
issn = "0105-0710",
publisher = "Syddansk Universitetsforlag",
number = "2",

}

Lovens grænser, den sociale skævhed i valgdeltagelsen, og retfærdiggørelsen af stemmepligt. / Thaysen, Jens Damgaard.

I: Politica, Bind 50, Nr. 2, 2018, s. 236-254.

Publikation: Bidrag til tidsskriftKonferenceartikel i tidsskriftForskningpeer review

TY - GEN

T1 - Lovens grænser, den sociale skævhed i valgdeltagelsen, og retfærdiggørelsen af stemmepligt

AU - Thaysen, Jens Damgaard

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Da valgdeltagelsen er uforholdsmæssigt lav blandt dårligt stillede borgere, vil indførelsen af en retslig forpligtigelse til at stemme føre til en større stigning i valgdeltagelsen blandt dårligt stillede borgere end blandt velstillede borgere. Derfor øger stemmepligt dårligt stillede borgeres politiske indflydelse. De to mest prominente argumenter for stemmepligt tager begge afsæt i denne velbegrundede empiriske påstand. Ifølge disse argumenter er stemmepligt retfærdiggjort på grund af de gode konsekvenser af at øge de dårligt stilledes politiske indflydelse. Det er imidlertid ikke muligt at retfærdiggøre at påbyde velstillede borgere at stemme med henvisning til, at det er ønskværdigt at hæve valgdeltagelsen blandt dårligt stillede borgere. Derfor slår begge argumenter fejl.

AB - Da valgdeltagelsen er uforholdsmæssigt lav blandt dårligt stillede borgere, vil indførelsen af en retslig forpligtigelse til at stemme føre til en større stigning i valgdeltagelsen blandt dårligt stillede borgere end blandt velstillede borgere. Derfor øger stemmepligt dårligt stillede borgeres politiske indflydelse. De to mest prominente argumenter for stemmepligt tager begge afsæt i denne velbegrundede empiriske påstand. Ifølge disse argumenter er stemmepligt retfærdiggjort på grund af de gode konsekvenser af at øge de dårligt stilledes politiske indflydelse. Det er imidlertid ikke muligt at retfærdiggøre at påbyde velstillede borgere at stemme med henvisning til, at det er ønskværdigt at hæve valgdeltagelsen blandt dårligt stillede borgere. Derfor slår begge argumenter fejl.

KW - Stemmepligt

KW - Lovens grænser

KW - compulsory voting

KW - valgdeltagelse

M3 - Konferenceartikel i tidsskrift

VL - 50

SP - 236

EP - 254

JO - Politica - Tidsskrift for politisk videnskab

JF - Politica - Tidsskrift for politisk videnskab

SN - 0105-0710

IS - 2

ER -