Lykke: Øjeblikkets magi og selvforglemmende livsåbenhed

Lykken har ligget mennesket på sinde gennem årtusinder og gør det til stadighed. Ikke overra-skende, er lykke derfor en menneskelig livsytring, der har været genstand for et utal af over-vejelser og studier. Vi finder gennem hele filosofiens, psykologiens og samfundsvidenskaber-nes historie omfattende forsøg på at indkredse, hvori lykken består, og hvad der gør menne-sket lykkeligt (Peterson, Park & Seligman 2005). Med afsæt i lykkebegrebets to grundbetyd-ninger, såkaldt hedonistisk lykke med fokus på at have det godt og eudaimonisk lykke med fokus på at gøre det godt – eller måske mere præcist: at gøre det gode – gennemgår kapitlet et centralt men ofte overset bud på lykke, nemlig den danske livsfilosofi. Dansk livsfilosofi er en samlebetegnelse for en række filosoffer, teologer og litterater, der gennem de sidste hundrede år har beskrevet aspekter af den menneskelige tilværelse, hvoraf analyser af det gode og meningsfulde liv udgør en central del. I denne fremstilling er udvalgt de danske filosoffer Ludvig Feilberg og Mogens Pahuus som de centrale skikkelser. Kapitlet gennemgår disse to forfatteres lykketeorier, og der foretages en perspektivering til den humanistiske psykolog Abraham Maslows højdepunktsbegreb og flowteorien. Afslut-ningsvist indsættes kapitlets tanker om lykke i en samfundsmæssig sammenhæng med den tysk-amerikanske psykolog, sociolog og psykoanalytiker Erich Fromm.