Mad i børnehaver: Når ernæring bliver en smagssag

Undersøgelsen havde til formål at belyse fem overordnede temaer af betydning for børnehavens ”sundhedsfremmende potentiale”. Følgende temaer var udvalgt for at få et dybere indblik i hvordan status var omkring pædagogens egen holdning til madordning i børnehaven, formålet målet med måltidet i børnehaven, pædagogernes egen forståelse for ansvar og initiativpligt i forbindelse med maden, pædagogernes egen opfattelse af rolle i forbindelse måltidssituationen og børns maddannelse, samt pædagogernes opfattelse af betydningen af de organisationelle rammer for madordningerne herunder MMP’ens (Mad og måltidspolitik) betydning. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af videoobservation af måltidssituation og interviews af pædagoger.
Der er foretaget en pilotundersøgelse i en børnehave og efterfølgende er undersøgelsen foretaget i en anden børnehave. Begge børnehaver deltog i forvejen i EU projektet PERISCOPE og begge børnehaver havde en madordning, køkkenfagligt personale og en MMP.
To væsentlige faktorer for børnehaverne set i relation til børns livsstil er henholdsvis
børnehavernes politik for mad, og måltider og udbredelsen af madordninger i børnehaverne. En tredje og mindst ligeså vigtig forudsætning for at formålstjenlige sundhedsmæssige praksisser kommer til at udfolde sig i det daglige pædagogiske arbejde er naturligvis personalets holdninger til det givne emne. Personalet i begge børnehaver, tilkendegav at de følte at de havde et medansvar for børnenes kostvaner, men deres holdninger til hvordan dette ansvar kunne manifestere sig rent praktisk var forskelligt. 2/3 følte at måltidet udgjorde den rette ramme for at formidle dette budskab til børnene, mens 1/3 følte at temaet mad burde være en aktivitet der lå udenfor måltidet pga. tidspres under selve frokosten. Medansvaret omhandler udover at måltidet skal tilføre næringsmæssigt energi til dagen og hyggeligt samvær, også en indføring i den danske spisekultur. Måltidet er primær opfattet som en socialiseringsproces, dvs. en læringsproces der ikke omhandler viden om maden. Maden bliver, ifølge pædagogerne, ikke italesat, med mindre at børnene selv gør det. Denne opfattelse stemmer overens med observationerne foretaget under måltidsituationen. Samtidig erkender pædagogerne at de udgør en vigtig rollemodel for børnene og de er opmærksomme på at børn ikke alene lærer af det de hører, men i høj grad af det de ser. Børnehavens nedskrevne MMP har ingen direkte indflydelse på strukturen af måltidssituationen. Pædagogerne føler ingen ejerskab og er distanceret fra dennes indhold, der er delvis ukendt og fjern. Udtalelserne fra pædagogerne omkring de manglende fælles
4
retningslinjer stemmer overens med observationerne der viste en meget forskelligartet praksis.