MadMagi: En spørgeskemaundersøgelse

Anna Marie Fisker, Nini Camilla Bagger, Anna Eva Utke Heilmann, Andreas Søby Hjort, Marie Mynderup-Bjørnshave, Caroline Lund Larsen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportFormidling

131 Downloads (Pure)

Abstract

For at kunne skabe en YouTube-kanal der appellerer til børn og unge i alderen 7-14 år, er der forskellige faktorer som skal indtænkes. For det første peger flere undersøgelser på, at der er forskel på, hvad målgruppen ser på YouTube, bl.a. hvad angår alder og køn (DR Medieforskning, 2018: Hansen, Gissel & Puck, 2017: Børnerådet, 2016). For det andet kan bl.a. forståelses-, koncentrations- og kommunikationsevner have en betydning for den unge målgruppes interesseskabelse og fastholdelse (Børnerådet, 2016). Det er derfor nødvendigt at undersøge, om ovenstående faktorer har en indvirkning, og hvilke tiltag der skal tænkes ind for at skabe YouTube-indhold, der kan ramme målgruppen bredt.Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er derfor at undersøge målgruppens vaner og præferencer på YouTube, herunder hvilke forestillinger samt ønsker de har til en ny kanal med et naturvidenskabeligt fokus.Undersøgelsen kortlægger desuden målgruppens brug af andre sociale medier med det formål at give en indikation af, hvor indholdet på YouTube-kanalen bedst understøttes og suppleres med andet indhold.Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen vil blive brugt i den videre arbejdsproces. Bl.a. skal undersøgelsen af målgruppens vaner og præferencer på YouTube bruges i forhold til at tilpasse formatet af videoerne til målgruppen, f.eks.ved at få et indblik i hvilke virkemidler, som appellerer mest til målgruppen og drage inspiration fra de YouTube-kanaler, som målgruppen ser i forvejen.Et andet formål med spørgeskemaundersøgelsen vil være at anvende den indsamlede data til brug i online workshops med MadMagis advisory board. Advisory boardet består af otte børn og unge i alderen 10-14 år og fungerer somMadMagis børne- og ungepanel. Medlemmerne giver løbende i projektet feedback på alt fra videoidéer, medvirkende, det faglige niveau til virkemidler og det overordnede udtryk i videoerne. Spørgeskemaundersøgelsen vil derfor blive brugttil at udfolde de tidligere nævnte fokusområder, og samtidigt udpege de punkter, som kræver ekstra opmærksomhed.Advisory boardet vil efterfølgende i de online workshops fungere som en fokusgruppe, hvor respondenternes besvarelser kan testes og undersøges nærmere.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedAalborg
ForlagAalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg
Antal sider36
StatusUdgivet - jan. 2021
NavnDCE Technical Memorandum
Nummer82
ISSN1901-7278

Emneord

  • naturvidenskab
  • Børn og Mad
  • Børn og eksperimenter
  • fødevare events
  • You-Tube

Citationsformater