Markedsscreening af naturgasreformere

J. Themsen, Mads Pagh Nielsen, Søren Knudsen Kær

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportFormidling

Abstract

Der er foretaget en hurtig screening af leverandører af naturgasreformere i størrelsen omkring 2kWe. Der er identificeret 13 navngivne aktører på området, der efterfølgende er opdelt i 3 segmenter med henblik på udvælgelse af producenter til nærmere undersøgelse. I segmentet: Leverandører af fleksible prototypereformere med mulighed for produkttilpasning blev Catator og HyGear identificeret og valgt til nærmere undersøgelse. Der ud over er Osaka Gas's reformerteknologi vurderet som produktionsmodnet og velafprøvet med stort potentiale primært i kraft af meget lave CO koncentrationer i syntesegassen på under 1 ppm. Både Catator og HyGear har bekræftet, at de kan levere reformere i den ønskede størrelse til såvel høj- som lavtemperatur PEM inden for henholdsvis 8 og 16 uger til en pris omkring 200,000 kr for enkeltstyk. Der er ikke bekræftet mulighed for leverance fra Mitsui & Co, som sælger reformeren fra Osaka Gas på licens. Catator og HyGear har allerede leveret flere reformere til Danmark og overholdt de lovede betingelser og specifikationer. Ved store styktal forventes en pris omkring 5000 kr for 2kWe. Catator og HyGear har bekræftet, at videreudvikling og produktion på licens er muligt. Særligt Catator's teknologi og forretningsstrategi vurderes velegnet til en eventuel videreudvikling på licens. Den anvendte wire-mesh katalysator er attraktiv på grund af kompakt og fleksibelt design, god dynamik, hurtig opstart samt ingen krav om nitrogen eller naturgas til opstart og nedlukning. Haldor Topsøe har udtrykt interesse i at stille reformerkoncept til rådighed for udvikling og markedsmodning, hvis der i projektet deltager systemudvikler(e), som vil modne konceptet til et salgbart og produktionsmodnet system og stå for den efterfølgende produktion baseret på leverancer og licens fra Haldor Topsøe A/S.

OriginalsprogDansk
StatusUdgivet - 2006

Citationsformater