Abstract
Sociale netværkssider som Facebook og Twitter er blevet en fast del af politikernes kommunikationsrepertoire, og således er journalister begyndt at monitorere platformene for nyhedsscoops, hvilket har skabt en ny kilde til den politiske journalistik: politikernes opdateringer. Formålet med nærværende artikel er at belyse, i hvilket omfang mønstre identificeret i tidligere studier af dagbladenes brug af politikernes online aktivitet kan genfindes uden for valgkampstid i en dansk kontekst, hvilket danner grundlag for at belyse de underliggende dynamikker i samspillet mellem aktørerne, som ikke fremtræder i dagbladene. Artiklen adskiller sig fra den sparsomme litteratur på feltet ved at bruge Danmark som empirisk kontekst og undersøge perioden mellem valgkampe. Ved hjælp af metodetriangulering bestående af interviews og kvantitativ indholdsanalyse viser analysen både kontinuitet og forandring af citeringspraksisserne. Derudover oplever politikerne, at de på én og samme tid får mere kontrol over eget budskab, samtidig med de afgiver kontrol grundet platformenes umiddelbarhed og interaktivitet.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | MedieKultur: Journal of media and communication research |
Vol/bind | 31 |
Udgave nummer | 59 |
Sider (fra-til) | 95-114 |
Antal sider | 20 |
ISSN | 1901-9726 |
Status | Udgivet - 2015 |
Emneord
- sociale medier
- politisk kommunikation