Abstract
For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed er det vanskeligt at måle effekterne af beskæftigelsesindsatsen. Mulige langsigtede effekter som selvforsørgelse eller uddannelse er vanskelige at forbinde kausalt til indsatserne, og i mange tilfælde er de langsigtede effekter ikke tilnærmelsesvis inden for rækkevidde. Derfor er der behov for en anden metodisk tilgang til at forstå betydningen af beskæftigelsesindsatsen for de mest udsatte ledige. Denne artikel præsenterer og diskuterer en særlig form for metodekombination hvor forskellige kvalitative og kvantitative metoder kombineres i et forskningsdesign der åbner op for at studere et komplekst fænomen som er karakteriseret ved forskellighed og manglende entydighed i både målgruppe og indsats. Kombinationen af de udvalgte metoder adskiller sig fra traditionel metodetriangulering i den forstand at empiriindsamlingen ikke foregår i uafhængige parallelle spor, men derimod i et løbende samspil hvor metoderne fungerer som samtalepartnere der kontinuerligt udfordrer og initierer den følgende empiriske analyse. Formålet med artiklen er således at udforske mulighederne i en metodologisk tilgang der giver adgang til nuancer og modsatrettetheder i det undersøgte fænomen, og som kan kvalificere og supplere rækkevidden i de enkelte metoders vidensgenerering.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Tidsskrift for Arbejdsliv |
Vol/bind | 16 |
Udgave nummer | 3 |
Sider (fra-til) | 53-69 |
Antal sider | 17 |
ISSN | 1399-1442 |
Status | Udgivet - okt. 2014 |
Emneord
- mixed methods research
- metodekombination
- Progressionsmålinger
- Kontanthjælpsmodtagere
- beskæftigelsesindsats
- arbejdsmarked
- Kausalitet