Min organisation er en andelsorganisation

I en tid hvor vi en stor kreativitet og opfindsomhed blandt vores mange dygtige virksomheder i Danmark, kan man iagttage en stor eksperimentering med den måde vi organisere os på. Airbnb, Gomore, Pendlernet, Freetrailer og mange andre deleøkonomitjenester skaber i hovedtræk en større økonomisk gevinst for virksomheden eller forbrugeren, end de har en mærkbar gevinst for klimabelastningen. At dele nogle fælles goder er ikke noget nyt, det har f.eks. danske landmænd gjort i generationer. Den teknologiske udvikling har medført nye muligheder for deleøkonomi – og derfor ser vi disse mange nye deleøkonomiske tjenester, drevet af IT-udviklingen. Deleøkonomi har elementer af andelsfænomenet i sig.
Har andels- og kooperativfilosofien en rolle at spille i fremtidens omstilling af samfundet?
Hvis de deleøkonomiske tjenester betyder at vi så rejser mere og bruger flere penge forbrug, er der reelt set ikke nogen miljøgevinst ved deleøkonomien. Hvis de deleøkonomiske tjenester får os alle til at erkende at vi faktisk godt kan klare os uden en privat bil, så er det rigtig godt.
Det er et paradoks, at vi med de nye deleøkonomiske organisationsformers fremkomst, stort set ikke uddanner vores ungdom i den danske tradition med organisationsformen kooperativ og andelsformen. Kooperativer og andels. Da jeg selv underviser på Aalborg Universitet i Organisatorisk Læring, er jeg blevet opmærksom på at INGEN af de gængse lærebøger i Organisation behandler dette emne.
Med bogen ønsker jeg, med udgangspunkt i den historiske kontekst, at beskrive og fortælle om den specielle organiseringsform som kooperativer er. Udover at beskrive det specielle ved denne tilgang til at organisere sig, vil jeg beskrive de styrker og udfordringer der er ved netop denne tilgang til fælleseje.
Gennem dialoger og workshops er der indhentet et omfattende materiale om ’livet i en andelsorganisation’. De mange dialoger og input er i anonymiseret form og uden direkte relation til de arke andels organisationer der præsenteres.
Modsat de nye deleøkonomiske organisationer har de kooperative organisationer sine kunder som de reelle ejere, og dermed kan de få en stor rolle i den fremtidige omstilling til mere bæredygtighed. Vi kan lære af landbruget, de almene boligselskaber og de kooperative fremstillingsvirksomheder og med den erfaring skabe nye bæredygtige alternativer til den mere traditionelle organiseringsform.
Konklusionen på mine analyser er, at det fælles ejerskab kombineret med ægte involvering af medarbejderne og ny teknologi, kan blive en stærk tilgang til en samfundsmæssig omstilling til bæredygtighed.